Narkopolitik

Tid til danske heroinforsøg og fixerum

24.05.02.

Tid til danske heroinforsøg og fixerum

Af Bo Asmus Kjeldgaard (SF),Familie- og Arbejdsmarkedsborgmester i København og Frank Hedegaard (SF), Medlem af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

De hollandske heroinforsøg viser, at de hårdest ramte stofmisbrugere får det langt bedre med lægeordineret heroin. Sundhedsministeriet offentliggjorde d. 12. marts en dansk undersøgelse om heroinforsøg.

Vi håber, at udspillet medfører, at regeringen vil arbejde for forslaget, så vi kan komme i gang med at hjælpe de hårdest ramte stofmisbrugere.

Det har længe været indlysende, at behandlingsindsatsen overfor stofmisbrugere ikke har virket tilstrækkeligt. Det er derfor også glædeligt at se den seneste tids debat, der viser, at flere politikere, fagfolk og organisationer nu ser positivt på, at lave forsøgsordninger med lægeordineret heroin herhjemme.

SF har længe peget på, at vi bliver nødt til at gå nye veje – eksempelvis med lægeordineret heroin og fixerum. Vi bliver nødt til at handle over for de hårdest ramte stofmisbrugere, som ikke kan hjælpes af nogle andre behandlingstilbud.

Forsøg i Schweiz har været fulgt nøje af WHO, og viste bemærkelsesværdige resultater. Nu viser også de hollandske forsøg, at lægeordineret heroin har en god effekt overfor denne gruppe.

Stofmisbrugerne får det mærkbart bedre både fysisk og psykisk og samtidig falder kriminaliteten. Nu mener vi, det er på høje tide, at Danmark følger efter. Nu må der handles.

Det er de hårdest ramte stofmisbrugere, der får gavn af heroinforsøg. Overordnet handler det om, at vi har en gruppe stofmisbrugere, som ikke har haft nogle gavn af hidtidige behandlingstilbud.

Efter mange år må vi konstatere, at der er nogle, som simpelthen ikke kan komme ud af stofmisbruget trods mange behandlingstilbud. Derfor er det nytteløst at fastholde det hidtidige mål om stoffrihed for denne gruppe. Ofte er resultatet, at de har et sidemisbrug ved siden af deres metadonbehandling. Det er til stor skade for deres helbred og velvære.

Det er derfor på høje tid, at regeringen gør det muligt at iværksætte et heroinforsøg i Danmark. Heroinforsøg der skal hjælpe gruppen af stofmisbrugere, som har været igennem talrige behandlingstilbud uden at få det bedre.

At lave heroinforsøg kræver, at vi gør det på en ordentlig og kontrolleret måde, så vi ved, hvordan vi bedst mulig kan hjælpe netop denne gruppe stofmisbrugere. Hvad er det, der giver den bedste effekt? –

Vi ved fra de hollandske forsøg, at det ikke alene handler om heroinen, men det overskud det giver dem, at de ikke skal ud at finde deres stoffer, og vi ved det handler om jævnlig kontakt med lægen og det social- og sundhedsfaglige personale.

De hollandske erfaringer kan ikke direkte overføres til Danmark. Dertil er der for store forskelle mellem den hollandske misbrugssituation og den danske. I Holland er flere stofmisbrugere i behandling end i Danmark.

De hollandske stofafhængige er tilsyneladende bedre fungerende end de danske. Der er en højere grad af social integration (flere er i arbejde), flere ryger i stedet for at sprøjte stoffet, de har en mindre dødelighed og der anvendes mindre metadondoser i behandling end herhjemme.

Man er således nødt til at gennemføre forsøg med heroin herhjemme, og vel at mærke ordentlige, kontrollerede forsøg, hvis man overvejer at anvende heroin supplerende til metadon.

Trods det at flere og flere bliver positive overfor at lave danske forsøg med lægeordineret heroin, er der også stadig modstandere. Men vi synes debatten om lægeordineret heroin til tider bygger på myter og fordomme.

Særligt er der en myte om, at det skulle medføre flere unge stofmisbrugere.

Men der skal ikke herske nogen tvivl om heroinforsøg ikke handler om fri heroin, som desværre er det ord man bruger, når medierne beskriver forslaget. Der er tale om forsøg for den gruppe stofmisbrugere, som igennem en lang årrække har været igennem alle øvrige forsøg med henblik på afvænning.

Der er tale om særligt dårligt stillede stofmisbrugere, der kan beskrives som: ældre patienter med en lang misbrugskarriere og hvor den psykosociale situation er perspektivløs og som gentagne gange og uden succes har deltaget i behandlingsprogrammer.

Dermed skulle vi meget gerne slå et syvtommer søm igennem myten om, at heroinforsøgene ender med at resultere i flere heroinmisbrugere.

Resultaterne i de hollandske forsøg har været nævnt mange gange i den igangværende debat.

Resultatet er også utrolig interessant og giver positive perspektiver for fremtiden.

Næsten 2/3 af personerne i heroinforsøget opnåede en forbedring på det fysiske, psykiske og/eller det sociale område.

Med heroin kunne man hjælpe 25 % flere patienter end med metadon alene.

Forskellen må tilskrives forskellen i behandling og behandlingskontekst.

Behandlingen med heroin indebar en større kontakt mellem patienter og personale og mere struktur på dagen.

En anden interessant pointe i det hollandske forsøg er også, at mange af patienterne i kontrolgruppen, der kun fik metadon, fik tilsvarende mængder heroin som forsøgsgruppen, men de fik det bare illegalt.

Forskellen i behandlingsresultaterne er således ikke betinget af den farmakologiske virkning af heroin, men i den adfærdsregulering der ligger i, at får heroin ordineret legalt og i indtagelsen under kontrollerede forhold.

Det betyder overvejende, at stofmisbrugerne ikke tvinges ud for at skaffe penge til mere heroin, men i stedet får overskud til socialt samvær og til at spise. Og det giver en positiv kædereaktion.

I det hollandske forsøg ser man mærkbare forbedringer i både det fysiske og psykiske helbred og i den kriminelle aktivitet. I nogle tilfælde kunne man faktisk observere så væsentlige forbedringer i det fysiske og psykiske helbred, at deltagernes score på relevante spørgeskemaer nærmede sig normalbefolkningens.

På mange måder har de hollandske forsøg altså vist at have en god effekt såvel fysisk, psykisk og socialt.

Men som det også har været fremme i medierne, så har heroinforsøgene yderligere den gode sidegevinst, at stofmisbrugerne stort set slipper af med deres kriminelle adfærd.

Det er først og fremmest godt for stofmisbrugerne, der slipper for konstant at skaffe penge til stoffer og deraf følgende stress og nedværdigelser. Men det er naturligvis også en gevinst for samfundet generelt.

Hvor responderne tidligere i gennemsnit havde knap 15 kriminelle dage om måneden, så har de med den lægeordinerede heroin kun omtrent 2 kriminelle dage. Det er en mærkbar nedgang.