Artikler, Brugermeninger, Forsiden, Narkopolitik, Nyheder

Valmuen lukker ned igen!

Opråb! Til Kbh’s kommune, Sundhedsstyrelsen & Socialstyrelsen Det er nu tredje gang siden sidste jul, at borgerne der er tilmeldt medicinsk behandling på institutionen VALMUEN, for at vide, med kun […]

Opråb!

Til Kbh’s kommune, Sundhedsstyrelsen & Socialstyrelsen
Det er nu tredje gang siden sidste jul, at borgerne der er tilmeldt medicinsk behandling på institutionen VALMUEN, for at vide, med kun halvanden dags varsel, at klinikken er helt lukket denne lørdag og søndag. For at åbne op på halv kraft fra mandag til fredag. Det vil sige kun 1 udlevering pr dag, i stedet for de normale 2.
Hvad F….. foregår der?
Der er lige blevet justeret i normeringen blandt personalet, netop for at undgå disse nedlukninger!
Hvad har man forestillet sig borgerne skal gøre, for at opretholde den sundhedstilstand de er blevet vant til?
Hvis det er så svært at administrere personale nok til klinikken, så man kan holde almindeligt åbent, så var det måske på tide at man begyndte at behandle os som den almindelige Fru Hansen og Hr. Jensen. Der ved individuel samtale med deres praktiserende læge kan gå på apoteket og få udleveret deres morfin produkt.
Et morfin produkt, som ikke er ulig det borgerne på Valmuen skal bruge adskillige timer hver dag – året rundt, på at få udleveret under stringent kontrol.
Vi ser gerne en holdningsændring i måden vi bliver anskuet og behandlet på, fra et overordnet gruppe syn/opfattelse til et individuelt borger-/menneskesyn.
Vi ser gerne at man går væk fra at omtale disse klinikker som ”Heroinklinikker”, det er ikke heroin der uddeles, men Diacetylmorphin, et morphin produkt ikke ulig mange andre morfin præparater der rækkes over skranken på landets apoteker til et utal af danskere uden der skabes problemer ved det.

I kan ikke være det bekendt, bare at lade stå til. Det er mennesker vi taler om og det er også ineffektiv brug af bevilgede skattekroner.

KOM SÅ – Gør noget, stå frem!
BrugerForeningen For Aktive Stofbrugere