Artikler, Brugermeninger, Forsiden, Ikke kategoriseret, Narkopolitik, Nyheder

Åben brev til Sundhedsstyrelsen – Coronas indflydelse på Valmuens brugere

BrugerForeningen for aktive stofbrugere  Åbent brev til Sundhedsstyrelsen Brugerne af Valmuen og jeg selv, ser os desværre nødsaget til at gribe til pennen.  Der har nu under Corona pandemien været […]

BrugerForeningen for aktive stofbrugere 

Åbent brev til Sundhedsstyrelsen

Brugerne af Valmuen og jeg selv, ser os desværre nødsaget til at gribe til pennen. 

Der har nu under Corona pandemien været 4 tilfælde hvor Valmuen har haft lukket for udlevering af DiAtyl Morphine til deres brugere. 

1. Fra 23. dec. 3. jan. 2022 anden udlevering 

2. 5. og 6. feb. begge udleveringer 

3. 12. feb. anden udlevering 

Dette har store konsekvenser for et stort antal af brugerne. 

Dels skaber det utryghed i forhold til ens behandling på stedet, dels vil et stort antal (dem der har midler til det), føle sig nødsaget til at købe illegal medicin på det åbne marked. Hvad det kan medføre af kropskader pga. urent stof, kriminalitet og mangel på penge til mad køb er ikke godt at tænke på. 

Det er ikke gjort med såkaldt ”erstatningsmedicin” i stedet for DAM, nemlig Metadon. 

Hvis Metadon var noget nogen af os kunne bruge, så gik vi nok ikke på en klinik 2 gange om dagen alle dage året rundt, men på en Metadon klinik, hvor man kan få udleveret for 14 dage ad gangen. 

Der er også noget der skurrer i vores ører, når man får at vide, at på onsdag er der lukket for 2. udlevering pga. personalemøde, det må da gå imod hensigten med en god behandling. 

Der er jo det her med disse DAM klinikker, at hvor de i mange tilfælde opnår at skabe en ny stabilitet i brugerens hverdag, så frarøver de mulighederne denne stabilitet kunne give, ved at man er stavnsbundet til klinikken i form af de to daglige besøg, som afhængig af boligafstand, tager en masse af ens timer per dag. 

Hvad hjælper det at du er blevet medicineret, stabil, afkriminaliseret, hvis du ikke har timerne til at kunne besøge familie, gå på arbejde, kursus etc.? 

Var det ikke på tide at man begyndte at se på en mere differentieret udlevering af DAM? 

Hvor brugere i et længere stabilt forløb uden sidemisbrug o.a. kunne få deres medicin med sig hjem, om ikke begge dagsdoser, så i det mindste den ene, så man kunne passe et arbejde, besøge familie der bor uden for København. 

Med venlig hilsen BrugerForeningen.