Narkopolitik

Erfaringer fra Schweiz

erfaringer fra Schweiz
Anja Dobler Mikola og Beat Kaufmann, Institut für Suchtforschung, Zürich.
Den 21.februar 1991 blev der i Schweiz vedtaget en lovpakke med det formål at formindske problemerne med narkotika. På denne baggrund blev der udviklet en række videnskabelige undersøgelser af ordination af narkotika til afhængige og herunder også et projekt med kontrolleret uddeling af opiater til indsatte. Projektet blev kaldt KOST og begyndte i 1994.
Det bliver nu evalueret og det følgende er bygget på data fra halvvejsevalueringen.

Oberschöngrün Fængsel ønskede ved hjælp af kontrolleret tildeling af narkotika at tage aktivt del i rehabiliteringen af opiatafhængige indsatte ved at give dem muligheden for at stabilisere sig mentalt og fysisk uden at lide under det stress det er, at skulle skaffe stofferne illegalt.

Fængslet, der er åbent, er det største i sin kanton og har plads til 75 indsatte. Betingelsen for at afsone der er, at man ikke er til fare for andre og ikke skønnes at ville flygte.

Målgruppen for KOST projektet var opiatafhængige indsatte, hvis kriminalitet havde forbindelse med stofafhængigheden. I betragtning af deres fortsatte afvigende adfærd var integration i det almindelige fængselssystem vanskelig.
Alle som tog del i eksperimentet gjorde det frivilligt.
De blev ikke tvunget eller presset, men simpelt hen informeret om muligheden.

Under forsøget blev deltagerne anbragt i separat “fængsel” på et landbrug, der ligger 3 km fra Oberschöngrün. Der højst 8 deltagere i projektet ad gangen og de bor og lever i næsten total isolation fra de øvrige indsatte. Landbruget er baseret på blandet drift med både kvæg og korndyrkning samt bolig for de indsatte.

De indsatte får heroin tre gange om dagen og de injicerer selv stoffet i et kliniklignende lokale, der er specielt indrettet til det.
Der er en sygeplejerske til stede, når heroinen deles ud sammen med en sikkerhedsvagt, der har ansvaret for sikkerheden.
Der er blevet ansat sygeplejersker specielt på grund af heroinbehandlingen. De øvrige ansatte er fra den almindelige fængselstab.

De indsatte er primært beskæftigede med arbejde ved landbruget. De bliver instrueret og superviseret af deres foresatte.
Arbejdstiden strækker sig over alle syv af ugens dage, som det er typisk for landbrugsarbejde.

Arbejdet begynder kl. 5.30, to timer før den første tildeling af heroin.

De første resultater:
Her er kun plads til en kort opsummering af de første resultater, men en mere detaljeret beskrivelse kan findes i halvvejsevalueringen, der er baseret på fokuserede interviews med indsatte og personalet, der blev udført i perioden mellem september 1995 og marts 1996.

Forsøget blev startet den 8. september 1995. Fra september til november blev der gennemført en tre måneders pilotfase med fire indsatte.

Efter introduktionsperioden, hvor alle involverede vænnede sig til den usædvanlige forsyningssituation, fortsatte tildelingen af heroin indtil marts 1996. Der var en enkelt episode med medicinske implikationer, som blev klaret uden alvorlige følger for projektet.

De indsatte var i hovedsagen beskæftiget med landbruget. I begyndelsen kneb det med at få udført det nødvendige arbejde, fordi ikke alle arbejdede effektivt. Ineffektiviteten skyldtes både den sedative effekt af heroinen og det forhold, at de færreste havde lært at arbejde ordentligt, fordi de ikke havde nogen faglig uddannelse og kun i beskedent omfang havde været i arbejde. Efter nogle få uger forbedredes arbejdsindsatsen så meget, at det nødvendige arbejde blev udført uden nogen problemer.

Før forsøget begyndte blev det ofte betvivlet, om indsatte, der fik heroin, overhovedet kunne arbejde effektivt. Man frygtede, at de ville være så stærkt sederede, at de ville være passive og umotiverede for at arbejde på samme måde som andre indsatte. Det er bemærkelsesværdigt, at man med forsøget har kunnet vise, at der ikke er nogen grund til at betvivle, at man kan arbejde normalt, selv om man er i heroinbehandling.
I Oberschöngrün er man ikke i tvivl om, at de heroinbehandlede indsatte arbejder lige så effektivt som andre indsatte, så længe heroindispenseringen ikke resulterer i mærkbar sedation eller fører til abstinenser.

I indkvarteringsområdet havde alle de interviewede i begyndelsen af projektet noteret alvorlige akutte og kroniske konflikter mellem de indsatte.
Konflikterne var typiske fængselskonflikter, som blev intensiveret af forsøget.
Det viste sig afgørende, at forsøget blev udført i et afgrænset område adskilt fra det øvrige fængsel, og at de indsatte slap for det stress, der kommer af at skulle skaffe stofferne illegalt.
Endelig var sammensætningen af gruppen vigtig for udfaldet af eksperimentet, men det var tydeligt, at de indsatte havde svært ved at håndtere deres konflikter konstruktivt.

I et forsøg på at bedre dette blev omsorgen forbedret og der blev givet bedre mulighed for at de indsatte kunne være lidt for sig selv.

Selve uddelingen af heroin var stort set problemfri, efter at den første usikkerhed var overstået. De indsattes adfærd i forhold til sygeplejerskerne var præget af behov for nærhed og regrediering. Det ser ud til at en vellykket tildeling af heroin i fængsel afhænger af et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem sygeplejersker og sikkerhedsvagter.
Kun hvis det er tilstede, kan der gives tilstrækkelig omsorg, uden at sætte nogen af de ansattes sikkerhed på spil.

Spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at give heroinbehandling i fængsler, må besvares med et ja….men. KOSTprojektet har bevist, at det kan organiseres og implementeres, men institutionen har måtte betale dyrt for det.
Adskillige af de ansatte i fængslet forholdt sig meget kritiske til projektet. De, der var involveret i det, var travlt beskæftiget blandt andet fordi der blev fokuseret meget på dem fra organisationens side. Uforudsete begivenheder i pilotprojektet krævede fleksibilitet i forhold til de oprindelige planer, og noget af personalet klagede over mangel på regulering og forudsigelighed i projektet.

For de indsatte forsvandt belastningen med at skaffe heroin. Dette beskrev og vurderede alle som et positivt resultat. Alt i alt var deres fængselsophold blevet betydeligt mere tåleligt på grund af tildelingen af heroin. Og det er et signifikant skridt mod skadesminimering, der blev defineret som hovedmålsætningen.

Ovenstående indlæg, der med forfatternes tilladelse er oversat fra engelsk af redaktionen, blev afleveret som oplæg ved en konference i Amsterdam først i 1997.

Evalueringsrapporten kan rekvireres hos Institut für Suchtforschung, Konradstrasse 32, Zürich 8005, Schweitz. Tlf. 0041 1 273 40 24, Fax. 0041 1 273 40 64.