Narkopolitik

Er Narcotics Anonymous N.A. en kult?

Af Kurt Stoldt Hvis du står over for noget, der ligner eller føles som stærk manipulation eller tankekontrol (hjernevask), så kan du starte med at stille dig selv disse fire […]

Af Kurt Stoldt

Hvis du står over for noget, der ligner eller føles som stærk manipulation eller tankekontrol (hjernevask), så kan du starte med at stille dig selv disse fire enkle spørgsmål:

1. Synes ’sagen / programmet’ at have større værdi end mennesket, hvad enten mennesket er medlem eller ikke- medlem?
2. Synes menneskets erfaringer at være utroværdige i forhold til ’sagen’?
3. Er kritisk debat om ’sagen’ udtryk for uvidenhed, dumhed eller syndighed?
4. Forsvares ’sagen’ med gentagne korte klicheer?

IND I NA – KULTEN

Indledende manipulation: Enhver kult benytter de samme religiøse psykodynamikker, uagtet om den er religiøs eller ej, til at tiltrække og fastlåse sine tilhængere.

I forbindelse med behandling, møder og øvrige arrangementer nedbrydes dine forsvarsmekanismer. Dette sker, ved at en konstant og monoton påvirkning kører dig så træt, at du afbryder sin modstand og kritik.

I denne overgivende tilstand kan din ideologi forandres, sådan at du uden modstand og kritik tager den nye ideologi til dig, og måske endda forpligter dig personligt i ”service”, som sponsor og som ”hverver” af nye medlemmer. NA fikserer på den måde en ny vision om livet og fremtiden.

Den nye vision opleves euforisk i forbindelse med den hypnotiske begejstring, der er oppisket.

Tilstanden er identisk med en såkaldt ‘mystisk enhedsoplevelse’ også kaldet for ‘unio mystica’.

Sådan en psykologisk tilstand sammenføjer kultens vision med din spørgen efter mening med livet. ‘Unio mystica’ fører til en større eller mindre personlighedsforandring.

Miljøkontrol

I NA er religion og videnskab eller moral og videnskab sammenblandet i en art ‘hellig videnskab’. Når NA, i kraft af at det er en lukket subkultur, har kontrol over informationerne i miljøet, og NA´s viden proklameres som sandhed, så vil du føle, at din egen oprindelige erfaring med virkeligheden er falsk og uvirkelig.

Adfærdsprogrammering

Eftersom din egen virkelighedsopfattelse er falsk ifølge NA, så må du tillære sig NA´s kortfattede og enkle klicheer om NA´s definition på sandhed. Herved ‘programmeres’ dit sprog og efterfølgende også din tankegang, eftersom du tænker med sit sprog.

Da kultledelsen, der ser sig selv som udvalgt, ‘forventer’ en bestemt adfærd, så vil du gennem dette ubevidste ‘gruppepres’ opføre dig, som kulten forventer for at skjule den tvivl, som nu er opstået i dig pga. din afvisning af din egen oprindelige virkelighed.

Skamfølelse

Du kan alligevel ikke efterkomme det renhedskrav, som NA programmets virkelighed kræver, og derfor føler du dig skamfuld.

Disponeringen for denne skam har du (ubevidst ) fra din barndom og fra din afgrænsede eksistens, men nu får den noget konkret at pege på. Denne synd må derfor, i kraft af NA programmets krav om direkte eller indirekte bekendelse af fejltrin, bekendes over for NA (Trinarbejde, bøn og ved at dele på møder), men da du dels ikke vil udstøde dig selv og dels er begyndt at betragte egne erfaringer som uvirklige, så må du opfinde noget andet at bekende.

Din synd over for NA bliver derfor både, at din såkaldte synd over for NA programmet skjules, og at tvivlen på NA programmets sandhed også skjules. Den anden synd bekræftes af den første og omvendt, og denne dialektik fører dig ud i en endnu større undertrykkelse af egne erfaringer og tvivl og derved af personligheden.

I kraft af den hellige videnskab står doktrinen (NA´s definition på sandhed) over dig, det vil sige at historiske fakta i større eller mindre grad er omskrevet, sådan at de stemmer overens med myterne i NA.

Når du vil forsøge at undertrykke din tvivl, må du derfor fanatisk indrette dig efter NA´s verdensbillede. Gennem efterrationalisering bliver du efterfølgende selvbekræftet i NA´s verdensbillede.

Identitetstrussel

NA´s viden er derfor en selvbekræftet virkelighed. Og hvis du afviser denne ‘erfaring’, så har du ikke længere nogen virkelighed at forholde dig selv til.

Og uagtet om NA betragter en afhopper som fortabt, uvidende, taber, ballademager eller noget helt andet, så vil du, hvis du bryder med NA, ikke have ressourcer til selv at reetablere dit oprindelige verdensbillede.

Den gamle verden opfattes som triviel og intetsigende. Desuden føler du, at der ikke længere er plads til dig og dit liv deri. Endelig er dit netværk ikke længere intakt, foruden at du absolut ikke magter at tabe ansigt over for dem, der oprindeligt advarede dig.

NA´s verdensbillede truer derfor både konkret og abstrakt din ret til værdighed og accept af din eksistens. En person har nemlig sin identitet givet relationelt (gennem et fællesskab), men er der ingen relation, så er der heller ingen identitet.

UD AF NA

Afprogrammering

Tvivl, der typisk er udtryk for synd i en kult, undertrykkes ved fanatisme ( sygdomsbegrebet, trinarbejde, møder , program), og den vil opfattes som en skamfuldhed, der bekræfter, at tvivlen er synd.

Tvivl er derfor omdrejningspunktet i tankekontrol. Men tvivlen kan blive det, der sprænger jerngrebet, hvis den har mulighed for at vokse sig stor, og hvis den har noget konkret at pege på (noget specifikt at tvivle på).

Den eller de pårørende til et NA-medlem har derfor til opgave ‘at sætte tvivl ind på kontoen’. Denne ‘afprogrammering’ skal gennem en fri og åben debat komme med kritiske, men reelle oplysninger. Disse oplysninger må hverken benyttes i en aggressiv eller ordkløverisk diskussion, men skal bare blive stående i luften, uagtet NA medlemmet skulle komme med et modargument.

En dag kan det være, at NA-medlemmet kommer ud for en situation, som genkendes fra kritikken. Der vil den undertrykte tvivl kunne bruge den kritiske oplysning som sit eget argument, idet der nu er et konkret holdepunkt. Dette holdepunkt vil endvidere kunne åbne op for den øvrige tvivl, som er opbygget, men undertrykt, gennem tiden.

‘Exit counseling’

Det er almindelig erfaring, at den bedste og mest effektive måde, du kan forholde sig på, hvis en pårørende er blevet medlem af en destruktiv sekt, det er at søge viden både om sekten og om manipulation.

Denne viden må således ikke, som før nævnt, benyttes til aggressiv, nedgørende eller ordkløverisk diskussion med sekt-medlemmet. Tværtimod er det alt afgørende at fastholde en god og positiv kontakt og dialog med vedkommende, så du kan blive en tryg og stabil base uden for sekten.

Det er ligeledes almindelig erfaring, at den bedste rådgivning til et eks-kultmedlem også er information både om manipulation og om selve kulten.

Et traditionelt rådgivningsforløb består typisk af nogle få telefonsamtaler og et par personlige møder. Hensigten er hjælp til selv-hjælp. Det er ikke vor opgave at være egentlige terapeuter; men det er vor opgave at udstyre eksmedlemmet med værktøjer til at komme videre i sit liv. Eksmedlemmet har dog i de fleste tiltælde et større eller mindre behov for at fortælle om sine oplevelser til en, der ikke bagatellisere. Og da rådgiveren netop forstår det verdensbillede, som eksmedlemmet forholder sig til, så vil han være i stand til at lytte aktivt.