ENCOD’s februar bulletin
Den 1.2. 2011.
Af Jorge Roque Portugal – bearbejdet og oversat af Jørgen Kjær
Vi lever i en tidsalder, hvor de rusmidler, der produceres i de vestlige lande er tilladt, mens rusmidlerne der stammer fra ikke-vestlige lande er forbudt. Alkohol er opreklameret som et ”herligt” rusmiddel i hele verden, mens reklame- og marketingskampagner for tobak får alle til at glemme, at lungekræft er en af de vigtigste årsager til narkotikarelaterede dødsfald.
Sundhed har aldrig haft noget at gøre med narkotikapolitikkerne. Vestlige lande har været i stand til at kontrollere de globale lovgivninger på en sådan måde, at kun deres narkotika bør være lovligt og narkotika fra andre lande eller kulturer bør forbydes.
Det vestlige rusmiddel alkohol forårsagede store katastrofer i det nittende århundredes Amerika og i mange andre lande hvor lokale samfund blev totalt ødelagt af dette “ildvand”. Mange blev afhængige og holdt drikkelag hele dagen, men myndighederne besluttede aldrig at kontrollere eller forbyde dette rusmiddel på det tidspunkt. For et og en halvt århundrede siden, blev opiumskrige udkæmpet for at tvinge kineserne til at forbruge opium fra de britiske kronkolonier i Indien.
I disse dage, er narkotika forbudt efter et økonomisk incitament, for at begrænse udbuddet og øge prisen. Kriminelle organisationer ved aldeles udmærket hvordan man drager fordel af sådanne naive politikker.
I denne måned er vi blevet konfronteret med nyheden om, at flere vestlige lande (JK – herunder også Danmark) har gjort indsigelser mod forslaget fra den bolivianske regering om at ophæve embargoen mod forbrug af traditionelle kokablade.
Disse lande er bange for at hvis det bolivianske folk igen får lov til at tygge kokablade, vil de blive nød til at stoppe udryddelsen af koka plantager. Hvorfor forfølger de ikke bare de industrier, der fremstiller kemikalier som kaliumpermanganat eller de andre stoffer, der er nødvendige for at fremstille kokain fra kokablade? Disse industrier er baseret i den vestlige verden og de ønsker ikke at se dem tabe penge og sende folk ud i arbejdsløshed.
Angrebet på kokablade er en handling baseret på racisme og manglende respekt for kulturelle traditioner, tro og religion. Vestlige lande ville sagtens kunne forstå dette, hvis de pludseligt selv oplevede at deres vin eller tobaksområder blev giftgasset af fremmede lande.
Da stofferne blev forbudt så denne politik ud til at være en måde at kontrollere kriminelle og undergravende bevægelser.
Vi kan selvfølgelig ikke sige, at denne politik har bragt stoffer i munden eller i årerne på mennesker, men så snart noget forbydes synes nogle kloge fyre at analysere situationen og finde en ny måde at lave profit.
Vestlige lande præsenterer sig selv som ofre for narkotikaproducerende lande og internationale narkohandlere, der har været i stand til at undgå de stærkt bevogtede grænser og sælge narkotika til uskyldige mennesker.
Men sandheden er meget anderledes. De vestlige lande er skaberne af FN’s konventioner. De er ansvarlige for, at mange stofproducerende lande anvender dødsstraf til smuglere, efter at have lidt under kritik og pres fra de vestlige lande for ikke at gøre mere for at stoppe narkotikahandel og eksport fra deres lande. De er ansvarlige for “kulturelle folkedrab”, med deres forsøg på at ødelægge den tusindårige kokabladskultur, hvilket får folk til at tro, at det er lettere at forfølge en gammel kultur i Sydamerika, end at gøre det muligt for Euro-American Chemical virksomheder at tjene penge!
Måske er det tid for os aktivister at stoppe kampen for et bestemt stof og i stedet kæmpe for en “Ny stof kultur”. Vi kunne hævde at tilhøre en ny stamme, der er et mindretal i denne verden, men som findes i alle lande på denne planet. En stamme der ikke er forbundet med religiøse eller økonomiske interesser, men en stamme drevet af kulturen i idealisme og sikkert meget forskellige fra de fleste, men en stamme, der tror på sin egen livsstil og som vil kæmpe for den!
Jorge Roque