BRUGERFORENINGEN
I GÅR
I DAG
I MORGEN
BrugerForeningen værner om de aktive stofbrugeres interesser og arbejder på at bekæmpe og imødegå det stigma og de mange fordomme, som omgiver stofindtagelsesproblematikken.
AF JØRGEN KJÆR
28.11.12
STOF’s 10-års jubilæum er en oplagt lejlighed til at se tilbage på, hvad der er sket de sidste ti år for nogle af de mange initiativer inden for stofbrugerområdet
– herunder også at gøre en slags status for BrugerForeningen, Foreningen for aktive stofbrugere. Allerede da ’det nye STOF’ så dagens lys efter Narkotikarådets nedlæggelse, var foreningen ret veletableret med 9 år på bagen. I 2002 havde vi boet et år på vores nuværende adresse i Korsgade 30, efter en 3-måneders hjemløshedsperiode lige efter fraflytningen af de for snævre forhold på Nørrebrogade samt et forår i barak- bygningen på Bogfinkevej, der bl.a. i substitutionsbehandlingens morgengry forestod metadonudlevering til mange stofbrugere.
Mange af vore oprindelige tiltag og ideer er gennem årene blevet til faste rutiner, og en af de mest kendte er:
SprøjtePatruljen
Frivillige stofbrugere varetager en daglig opsamling af blodige kanyler på Vesterbro. Hver eneste dag året rundt ifører 2-3 m/k-aktivister sig de gule jakker og afpatruljerer de særlige lokaliteter på Vesterbro, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at der ligger brugte kanyler.
Stofbrugere får naloxone – efter 9 år
I 2001 erfarede jeg via internettet, at en gruppe stofbrugere i Chicago var udstyret med naloxone og andet udstyr og så småt var begyndt på at redde andre stofbrugere fra overdoser. Det syntes alle, som jeg talte med det om, var en rigtig god ide, inklusive BF’s mangeårige gode ven og støtte, socialoverlæge Peter Ege, der søgte midler til projektet – det tog 4-5 år. Derefter skulle vi så lige finde en egnet institution, hvorfra vi kunne forankre og implementere projektet. Det gik der så yderligere 3-4 år med, lige indtil Københavns Kommunes Sundhedsrum kom på banen i 2009. I samarbejde med Sundhedsrummets engagerede ansatte, overlæge Henrik Thiesen og sygeplejerske Lone Hviid, udviklede vi over et halvt års tid Naloxoneprojektet. Efter gennemførelse af et førstehjælpekursus i januar 2010, altså hele 9 år efter, at vi startede med at drømme om det, blev 14 af foreningens aktivister udstyret med nogle små og handy aktivisttasker, indeholdende en mund-til mund maske samt det nødvendige injektionsudstyr og tre naloxone-ampuller – præcist det samme stof, der findes i lægeambulancen, og som er fuldt tilstrækkeligt til at sikre, at vedkommende vågner igen i løbet af få minutter.
Bikarbonat – alternativ til salmiakspiritus
Siden 2010 har vi pakket små poser med bikarbonat som et gratis alternativ til salmiakspiritus, som nogle af kokainbrugerne anvender til at koge crack af kokain. Til dato er det blevet til mere end 50.000 poser, der distribueres via Mændenes Hjem, Sundhedsrum- met og Gadejuristen. Vi har også efter canadisk inspiration udviklet et gratis ryge-kit til crack-rygere med mundstykker, glasrygerør og bikarbonat. Ligesom alle vore andre bestræbelser bunder fremstillingen af disse hjælpemidler i ønsket om skadesminimering (harm reduction). Den traditionelle tankegang på området var engang, at man skulle gøre det vanskeligt at skaffe redskaber til stofbrug. Den holdning blev dog ændret i 80’erne, og vores erfaring viser også, at lettere adgang til sterilt og praktisk anvendeligt værktøj nedsætter risikoen for smitte, stress og panik og dermed betydeligt færre skader.
Ønsket om skadesreducering er også afgørende, når vi erfarer, at der findes farlige stoffer eller forurenede substanser i omløb. Så udsender vi advarsler. Søndag den 2. juli i år døde et BF-medlem tragisk nok af miltbrandsinficeret brunt heroin, og her samarbejdede vi med Gadejuristen og foreningen Trinløse Tænkere om straks at hænge advarselsplakater op og uddele løbesedler til stofbrugerne på alle relevante sprog og på alle relevante lokaliteter i København.
Årets ’BrugerVen’ – BF’s hæderspris
I det hele taget bestræber vi os på at værne om de aktive stofbrugeres interesser – også ved at bekæmpe og imødegå det stigma og de mange fordomme, som omgiver stofindtagelsesproblematikken. Hvert år på foreningens fødselsdag den 3. november overrækkes hædersprisen årets ’BrugerVen’ til en person, som har gjort en – som vi siger det – ganske særlig uegennyttig indsats for stofbrugernes velfærd. Hædersprisdiplomet er efterhånden uddelt til 16 betydningsfulde bruger- venner, og prisen får år for år mere vægt. I år blev det for første gang et projekt, der fik prisen – nemlig ’Fixelancen’, det mobile fixerum – som det første projekt i Danmark, hvor omkring 200 frivillige i nu over et år har ydet sikkerhed, menneskelig varme og respekt- fulde omgivelser til de mest udsatte stofbrugere på gadeplan. Projektet er for nylig overtaget af Københavns Kommune.
“Metadonflygtninge”
BF opsøges regelmæssigt af stofbrugere, som behøver rådgivning og/ eller hjælp til at komme i behandling, eller som har brug for at fortælle om en dårlig behandling eller en vanskelig situation. Det sker ligeledes ret ofte, at både norske og svenske stofbrugere indfinder sig i BF for at spørge ind til, hvordan de kan komme i substitutionsbehandling i København. Det er ikke umiddelbart muligt uden fast adresse her, men nogle er virkelig så desperate, oftest når de har fået karantæne fra behandlingen hjemme, at de ligefrem flygter til Danmark for at blive omfattet af den langt bedre og mere menneskelige substitutionsbehandling her i landet. De bliver dermed vitterligt “narkopolitiske flygtninge”, fordi behandlingssystemet i hjemlandet er rigidt og umenneskeligt, med fast urinkontrol, og mindst 6 måneders karantæne når denne er positiv – det være sig for benzoer, alkohol, cannabis eller andre euforiserende stoffer og så kan de sagtens risikere at rende ind i årelange ventetider på den anden side af en udstået karantæne – så det er nemt at forstå at de bliver desperate.
BF som talerør
BF opsøges også som interesseorganisation af journalister, der gerne vil have en kommentar til en dagsaktuel debat eller et interview til en artikel, og på denne vis bliver vores synspunkter regelmæssigt ventileret i medierne.
Vi underviser også en stadig stigende strøm af studerende i grupper og studerende, der skriver specialeopgaver og har valgt at beskæftige sig med narkopolitik, stofindtagelsesproblematikken eller narkobehandling. Der går en hel del tid med at hjælpe de unge, men vi medvirker dermed også til at udrydde fordomme og give dem en viden og indsigt, som de ellers ikke ville have fået.
BF internationalt
BF medvirker i flere internationale netværk og har en omfattende korrespondance med kontakter world- wide, hvor vi orienterer hinanden om nye forsknings- resultater, nye tiltag og forholder os kontinuerligt til alt nyt på området vedrørende stofbrugernes liv og livsbetingelser. Det bliver til rigtig meget læsestof, og det er den slags, der er sværest at uddelegere til flere, selv om det ville være optimalt, hvis alle var med til at vurdere og tage stilling til høringer og lovforslag og alt det andet, der ellers hober sig op på formandens skrivebord.
Aktiviteter i BF
Et af BF’s primære formål som interesseorganisation er at afhjælpe stofbrugeres ensomhed, sociale isolering og stigmatisering. BF’s lokaler er derfor også indrettet til mange forskellige sociale og hobbymæssige aktiviteter og med kontorer med arbejdspladser, hvor vi rådgiver og vedligeholder kontakten til kollegaer, venner, myndigheder og pressen.
For de kreative er der “Tøserummet” hvor der findes kunstmaler grejer og to symaskiner og en 4 tråds overlocker (der laver de indviklede sting, som man f.eks. ser på langs i benene på cowboybukser), hvormed man både kan kreere og lappe. Der er et veludstyret musikrum til de musikalske, der enten gerne selv vil spille eller jamme sammen med andre. Der findes et cykelværksted, hvor man kan servicere sin egen og foreningens 13 tjenestecykler – eller man kan banke en fuglekasse eller en skammel sammen på hobby-værkstedet, hvor der findes alle de håndmaskiner og værktøjsfaciliteter, som man finder i et særdeles velassorteret parcelhus. Oven i hatten findes et stort veludstyret fitness-rum, hvor medlemmerne kan drive jern, cykle eller ro og i det hele taget holde sig i god fysisk form. Desuden findes et foredrags- og undervisningslokale, hvor diverse ungdoms- og skolegrupper samt både danske og udenlandske studerende bliver undervist. Der kommer også mange grupper af fagfolk fra Norge, Sverige og landene i Baltikum, der især gerne vil se, hvordan stofbrugere klarer at drive deres egen forening på frivillig basis. Ud over alle de specielle rum er der også et stort køkken-alrum, hvor der er værested og cafe i åbningstiden fra kl. 10-15, og hvor vi serverer middagsmad for medlemmerne hver aften. I den almindelige åbningstid kan man browse på computeren, tage en slapper i sofaen, snakke med hinanden eller hjælpe til med diverse problemer. Om aftenen, hvor de arbejdende medlemmer mødes, tilstræbes det, at der laves et sundt måltid, og samtidig holder man husmøde. Bestyrelsesmøder klares på samme uformelle vis, når bestyrelsen alligevel er samlet.
BF’s opiatmuseum
BF har gennem de seneste 5 år opbygget verdens eneste eksisterende og oven i købet brugerdrevne museum med opiatrelaterede effekter. Museet består af tre dobbelte glasmontrer, hvor man kan se, med hvilke elegante redskaber fortidens opiatnydere røg eller injicerede, og betragte de mere jævne og nutidige plasticprodukter, som nutidens ditto må nøjes med. Desuden findes en interessant samling af flasker med varieret opiumsindhold fra 1890’erne, hvor enhver husholdning havde den slags stående til behandling af diverse smertetilstande og grædende kolikbørn, lige indtil 1916, hvor den slags miksturer med opiums-indhold blev receptbelagt. Der findes også metadonflasker fra de fleste europæiske lande, og en enkelt fra Wold Trade Centers apotek der er fra maj 2001, altså ganske få måneder før attentatet, der blev WTC’s endeligt.
Nyhedsbreve og rapporter
BF vedligeholder en kolossal samling af nyhedsbreve og magasiner (54 hyldemeter), der omhandler hele stofindtagelsesproblematikken og derudover findes samtlige opgaver, som diverse studerende har skrevet med udgangspunkt i BF. Hvis der skulle findes en studerende derude, der pønser på et ph.d.-projekt, så byder al dokumentationen fra BF’s liv og levned sig også til som en mulighed for at følge, hvordan (sub)kulturen i en støtteforening/interesseorganisation bygges op gennem mere end 15 år.
Traditioner og aktiviteter
Der er også en lang række aktiviteter ud af huset. Den 21. juli arrangeres den årlige internationale mindedag for afdøde stofbrugere med en traditionsrig mindeceremoni ved Mindestedet for Stofbrugere, der ligger i byhaven på Halmtorvet ved Eskildsgade på Vesterbro. BF huser også alle møderne for styregruppen fra brugerorganisationerne på området, der deltager i Brugernes Bazar, som finansieres af Rådet for Socialt Udsatte og afholdes hver år i august i Kongens Have i Odense.
Vi arrangerer ture i skoven og andre grønne områder med BF’s 8 mountainbikes, som transporteres i BF’s varevogn, der er indkøbt for midler, som BF har tjent på opsamling af brugte kanyler. Der arrangeres også udflugter til Amager Strand og badeanlægget ved Langebro, hvortil foreningens grill også ofte medbringes, samt til museer, koncerter og andre kultur- og sportsbegivenheder, ligesom en mindre gruppe tager i svømmehallen to gange ugentligt.
Internationalt samarbejde
BF er den danske afdeling af NAMA (National Alliance for Medication Assisted Recovery), hvor jeg som BF’s formand har været ’international director’ siden 1998.
Fra 1997 til 2010 var BF repræsenteret ved fem internationale Harm Reduction-konferencer, og i 2010 modtog jeg som foreningens formand The Carol & Travis Jenkins Award for ’Outstanding contribution to reducing drug related harm’ på IHRA’s konference i Liverpool.
I 2003 og igen i 2008 arrangerede BF to 3-dages konferencer for internationale brugeraktivister
– under den seneste blev INPUD – (International Network of People Using Drugs) efter 11 års forarbejde endelig etableret. INPUD har sidenhen været succesfuld, og i 2012 kom flere bevillinger bl.a. fra WHO, så der nu er tilstrækkelige midler til at ansætte tre aktive stofbrugere, hver især med en kandidatgrad, til INPUD-sekretariatet i London.
Hverdagen i BF
BF bruges dagligt af 30 til 50 medlemmer. I værestedets åbningstid fra kl. 10-15 er det kun en mindre del af brugerne, der bidrager, men efter kl. 15 er det tanken, at alle skal bidrage efter bedste evne til renholdelse, vedligeholdelse og diverse aktiviteter. BF har i øvrigt netop besluttet forsøgsvis fra den 1. november 2012 og foreløbig for vinterhalvåret at udvide værestedets åbningstid til 12 timer dagligt – altså fra kl. 10 til 22 i forventning om, at endnu flere stofbrugere vil benytte og have glæde af foreningens mangeartede tilbud.
Vi er ret gode til at dokumentere. BF har en gæstebog, hvor alle indskriver sig, og vi kan følge med i, hvem der bruger foreningen og hvornår. Vi fører også en dagsrapport, hvor hverdagens hændelser og diverse aktiviteter beskrives.
BrugerForeningen har en tosproget dansk/engelsk hjemmeside: www.brugerforeningen.dk – Her findes mere end 2.000 artikler, nyheder – narkopolitik – vedtægter, formålsparagraffer, kontaktoplysninger, foreningens historie og en større linksamling samt en gæstebog. Statistikken viser, at mere end 100.000 besøger siden årligt – og der har været besøgende fra hele 128 lande.
Milepæle
Hvis vi i BF skulle pege på det vigtigste, der er sket i de seneste 10-15 år, så er der en række sejre, der især falder i øjnene. Der blev endelig i marts 2010 efter mange års tilløb og efter utallige ørkesløse politiske diskussioner påbegyndt en lægeordineret heroinbehandling i Danmark, ligesom det første indendørs fixerum for nylig er åbnet i Sundhedsrummet i København. Det er nok de to sejre, der har gjort mest indtryk, selv om heroinbehandlingen mangler at blive justeret, så mange flere fra målgruppen kan tilbydes legalt lægeordineret heroin under mere humane betingelse uden den uciviliserede stavnsbinding med flere daglige besøg på den lokale heroinklinik. Desuden mangler der muligheder for de stofbrugere der ikke injicerer – men i stedet ryger ell.er sniffer – men det ser desvære ud til at have længere udsigter så længe Sundhedsstyrelsen ikke vil tillade nye “administrationsruter” som de hedder i fagsproget. Og de henholder sig til at der ikke findes evidens – altså videnskabelige undersøgelser – hvor andre måder at indtage heroin er afprøvet. Og så længe de ikke tillader nye måder så kommer der heller ikke sådan evidens. Sundhedsstyrelsen har dog for nyligt – dvs. den 12.8. 2013 publiceret: “Evaluering af ordning med lægeordineret heroin til stofmisbrugere 2010-2012” anbefalet at indføre heroin i pilleform. De vil dog se hvordan det fungerer med pillerne i et årstid inden de vil tillade at nogen får pillerne med hjem. Og således kan vi se frem til at brugerne af heroinbehandlingen fortsat skal være “stavnsbundne” endnu et år inden de i bedste fald kan håbe på at få heroinpiller med hjem til natten – og eventuelle fridage.
Det er for eksempel også lykkedes at få mange, især fagfolk, til at tale om stofbrugere i stedet for at sige (stik)narkomaner. Vi mener, at terminologien er meget vigtig for at reducere stigmatiseringen af stofbrugere og ændre holdningen om, at alle, der tager stoffer, er stofmisbrugere. Mange tager faktisk nøjagtigt den samme dosis hver eneste dag, og så taler vi altså om stofbrugere eller konsumere af medicin. Medicin henter de fleste mennesker på apoteket og det er også der vi ønsker at købe vores medicin – vi forlanger ikke at få det gratis men som det er nu så kan vi ikke få lov at betale – men skal indfinde os under streng kontrol der mest er til gavn for kontrollens skyld og dertil hører en masse administration og deraf bliver det automatisk til en ekstraordinær kostbar ordning.
Muligheden for overdosisredning med de små genoplivningstasker med naloxone har i praksis medført, at BF’s 14 specialuddannede aktivister sammenlagt (pr. 9.2013) har reddet 23 mennesker, der havde taget en overdosis. Det gør naturligvis et kæmpestort indtryk på de implicerede, hver eneste gang en fra gruppen redder et menneskeliv.
Det må også nævnes, at BF har høstet megen anerkendelse og i nogle år endda også modtaget en vis økonomisk kompensation for SprøjtePatruljens arbejde med indsamling af brugte kanyler. Det er heller ikke småting der opsamles – de fleste år har det ligget omkring 2 tons – og efter der er kommet fixerum – skulleman tro at mængden blev væsentligt reduceret – men der samles stadig en bøtte der måler 22 liter i gennemsnit om dagen – altså nogenlunde omkring det halve af tidligere.
BF’s fremstilling af små poser til crackbrugere, som reducerer bivirkningsrisikoen, idet sættet indeholder bikarbonat i stedet for det langt farligere salmiakspiritus, hører også til på sejrslisten.
Mens BF gennem årene har fået indflydelse på mangt og meget, er der dog stadig problemer med at blive hørt som helt ligeværdige partnere. Siden 2010 har jeg som BF’s formand haft plads som næstformand i Københavns Kommunes Udsatteråd og pressen kontakter os også jævnligt for kommentarer og synspunkter om mange forskellige forhold. Men i relation til lovforslag, der vedrører gruppen af stofbrugere, er BF ganske vist såkaldt høringsinstans, men det at høre foreningens mening betyder desværre ikke det samme som at der reageres på og handles efter de muligvis anderledes bud og opfattelser, som BF måtte have.
Forslag om tilbud til alle udsatte
Med hensyn til, hvilke nye tiltag der kunne være en støtte til stofbrugerne, vil BF gerne gøre sig til talsmand for, at der udleveres et gratiskalds telefonkort eller et særligt gratiskalds nummer til alle udsatte borgere. Ideen er, at disse kort skal gøre det muligt at foretage gratiskald til offentlige myndigheder, så de ikke som nu skal bruge uforholdsmæssigt mange penge. Udsatte borgere har sjældent kreditværdighed og kan derfor ikke opnå almindelige prisbillige mobilabonnementer. I stedet må de købe taletidskort for kontanter, og når de så forsøger at få kontakt til offentlige myndigheder, må de jævnligt vente 10-20-30 minutter på at komme igennem. Mens de så venter, sker det ofte, at taletidskortet udløber, og dermed får de ikke afgivet de nødvendige meldinger til myndighederne – det kan f.eks. være afbud til indkaldte møder, sygemeldinger osv., og efterfølgende sanktioneres og straffes de så ofte i form af, at de mister deres ydelser. Så er der pludselig heller ikke engang midler til at købe taletidskort for, og de stilles hermed generelt dårligere på en lang række områder, hvilket et gratiskald vil kunne hindre eller rette væsentligt op på.
Stofbrugernes generationskløft
Ser vi på BF i dag, så har foreningen fundet en vigtig plads og funktion for dem, der bruger den, og foreningen magter også at udbrede hjælp til andre sårbare grupper. Men med hensyn til ny rekruttering, som aktualiseres af uundgåelige dødsfald blandt BF’s mange midaldrende og halvældre brugere, ligger det lidt mere vanskeligt. Den gamle stofbrugerkultur, der knyttede sig til brugen af heroin og andre opiater, reduceres år for år. De helt unge stofbrugere er mere til ecstasy, GHB, ketamin, amfetamin og lidt senere måske også kokain og crack. Og mens blandingsbrug stadig bliver mere udbredt, så er heroin og andre opiater nærmest blevet umoderne. Derudover giver gennemsnitsalderen på BF’s medlemmer, der nok ligger omkring 45-50 år, også en naturlig begrænsning for, hvor meget de yngre i tyverne og trediverne, der generelt lever et betydeligt mere hektisk liv, føler sig tiltrukket af det mere sindige tempo i BF’s cafe og de øvrige tilbud.
Så spørgsmålet er, hvordan fremtiden tegner sig for BF? Der vil nok være en del af de mange kokainbrugere, som på et eller andet tidspunkt ender med at tage opiater. Men det er usikkert hvor mange og hvornår, og om de så som os andre vil føle sig fristet af BF eller måske i stedet forsøger at lave et nyt samlingssted med tilbud, der svarer mere til deres generation?
Afkriminalisering
Ud over vores håb og anstrengelser for BF’s fortsættelse på trods af de omtalte vanskeligheder, så håber vi også, at fremtiden snarest vil bringe den længe ønskede afkriminalisering af stofbrugere og de nuværende illegale stoffer, således at de følgeskader, som forbuddet og narkokrigens kontrolforanstaltninger og straffe fører med sig, der langt overstiger de potentielle skader, som forbuddet blev iværksat for at undgå, forsvinder.
Vi noterer os, at der rundt om i verden stadigt findes flere og flere, der har indset, at kampen mod
de illegale stoffer – altså ’Narkokrigen’ – virker som Don Quijotes kamp mod vindmøllerne og mest af alt tilfører narkokarteller og terrorbevægelser milliarder og dermed medvirker til at ødelægge stofbrugernes og mange andre menneskers tilværelse over hele kloden. Se f.eks. http://www.leap.cc – en organisation der hovedsageligt består af erfarne politifolk, anklagere, dommere og senatorer, der kæmper for at legalisere alle stofferne – de om nogen kender til de utallige skader som deres virke som narko-krigere påfører især stofbrugerne, men også hvordan narkorelaterede skyderier i gaderne og massiv korruption breder sig til flere og flere lande i verden. I Danmark har vi jo også for længst fået vores egen lokale narkorelaterede “bandekrig” – som allerede har kostet rigtigt mange menneskeliv på relativt få år og der er ikke umiddelbart udsigt til at den bliver mindre kostbar des længere den har eksisteret.
Vi ønsker inderligt at slippe for at ende livet som ’narko-krigsofre’, og at den positive udvikling, man især oplever i Portugal, snarest breder sig som ringe i vandet til resten af verden. Her har man bl.a. afkriminaliseret besiddelse af op til 9 dagsdoser, ligesom man hjælper folk i behandling i stedet for at straffe dem.
Eksempler på nogle af BF’s mange aktiviteter
Foredragsaktiviteter og undervisning af børn og unge med projektopgaver
Social- og narkorådgivning Pårørenderådgivning
Bisidderassistance
Madlavnings– og bagværksgruppe
Udbringning af varme måltider til syge medlemmer
Hjemme-, hospitals- og fængselsbesøg
Fysiske og sociale aktiviteter
Internationalt og nationalt samarbejde
Undervisningsaktiviteter
Bibliotek & medie-arkiveringsopgaver
Hobbyværksted
Opgaver med SprøjtePatruljen
Interesseorganisationsarbejde
Servicering og catering af møder
Rengørings- og vedligeholdelsesopgaver
Reparationer af inventar
Cykelservice af egne og foreningens tjenestecykler
Vagthavendetjeneste
Telefonrådgivning
Servicering af kæmpeakvariet
Computerundervisning
Oversættelsesopgaver dansk-engelsk-dansk
Pakning af poser med bikarbonat og crack kits
Syning og tøjreparation
Svømning et par gange om ugen
Hjemmesidearbejde
|
5 Skarpe til formanden 1. Hvad er det vigtigste, der er sket på området de sidste 10-15 år? 2. Hvad har gjort mest indtryk på dig personligt? 3. Hvad synes du (stadig) er det mest presserende problem, vi mangler at finde løsninger på? Se, hvordan den internationale ’Global Commission on Drug Policy’ – med adskillige tidligere præsidenter, ministre og internationale topembedsfolk med en omfattende rapport anbefaler samtlige FN-lande at stoppe den ineffektive og kostbare narkokrig og starte på at statskontrollere og regulere sig ud af problemerne på samme måde som man ser det med de i nutid legale rusmidler. http://www.globalcommissionondrugs.org/wp- content/themes/gcdp_v1/pdf/Global_Commission_ Report_English.pdf eller http://goo.gl/RCHBu Den anerkendte amerikanske tænketank CATO Institut anbefaler nogenlunde den samme nytænk- ning, bl.a. med publikationen ’Rethinking the Inter- national Drug War’: http://www.cato.org/pubs/handbook/hb105-55. html – og i ’Handbook for policymakers’: http://www.cato.org/pubs/handbook/hb111/ hb111-58.pdf – Desuden findes Drug Policy Alliance – http:// www.drugpolicy.org/ Drug Policy Alliance er en narkoreformbevægelse, som på hjemmesiden netop nu forklarer, hvordan deres seneste legaliseringskampagne succesfuldt |
afstedkom, at vælgerne i de to amerikanske stater Colorado og Washington, samtidigt med at de gav Obama fire år mere, stemte for, at staterne skal legalisere og tillade statskontrolleret salg og distribution af marihuana. Det er første gang nogensinde siden narkoforbuddets indførsel, at formelle stater vender om og nedlægger forbuddet til fordel for en mere civiliseret og økonomisk overkommelig løsning. I forvejen er cannabis allerede legaliseret til medicinske formål i 18 stater, hvor man blot skal finde en læge, der vil udstede en personlig medicinsk cannabis recept eller licens, og det er ikke så vanskeligt, idet der p.t. findes ca. 80 diagnoser, hvor det menes, at cannabis har en helbredende eller lindrende virkning. Så der findes virkeligt noget at have optimismen i selv i USA. Men de har altså også verdensrekorden i ekstrem kostbar indespærring – idet de huser hele 25 % I juni 2011 trak præsident Evo Morales Bolivia ud af FN’s ’Single Konvention’ som det første land i verden. Konventionen fra 1961 forpligter landene til at følge op på forbud og forbyde stoffer. Aktuelt ville FN ikke dispensere og tillade Bolivias borgere at tygge koka-blade, som de ellers har haft tradition for i over 1.000 år. Efterfølgende er Bolivia genindtrådt i kredsen af underskrivere af Single konventionen – men med et enkelt forbehold – de må nu tillade deres borgere at dyrke og indtage de ønskede kokablade. Adskillige midt- og sydamerikanske lande diskuterer seriøst at følge efter Bolivia, mest for at slippe af med de katastrofale forhold, som narkoforbuddet medfører i deres respektive lande, men også fordi de slet ikke oplever nogen som helst form for gavnlig effekt af forbuddet. 4. Hvad er det vigtigste at gøre p.t. for at forbedre udsatte og brugeres levevilkår? Hvis vi stofbrugere en skønne dag kunne henvende os til lægen og få recept på de stoffer (læs: den medicin – som det i virkeligheden er for os, der langt hen af vejen selvmedicinerer), som mange af os har været afhængige af i årtier, og derefter kunne købe dem i en ren, sikker og statskontrolleret form på det lokale apotek, så var vores liv pludselig ikke nær så uoverskueligt og utrygt. Når smerterne eller trangen til lindring melder sig, er vi tvunget af forbud og omstændighederne til at opsøge et profitdrevet illegalt og kostbart marked, hvor vi dog aldrig kan være sikre på, hvad det er, vi køber, mens vi kan være ganske sikre på, at det vi får, altid er opblandet med alverdens forskellige fortynderstoffer, og som vi derfor aldrig kender styrken eller substansen af. Og vi må til stadighed betale flere hundrede procent mere, end de samme stoffer ville koste – selv som langt stærkere og farmaceutisk ren medicin på apoteket. I den nuværende situation kan vi også være ret sikre på, at politiet arbejder og gør deres bedste, selv om mange dog erkender at det er en ren Sisyfos-opgave, for at stoppe tilførslen, så vi aldrig oplever at have bare et minimum af forsyningssikkerhed. Tænk, hvis det var et krav til vores politikere, at de skulle tilbringe bare en enkelt dag i vores besværlige sko, med de samme smerter, den samme angst og usikkerhed. Så er jeg sikker på, at vores forhold meget hurtigt ville blive ændret til noget langt mere humant. Men vi skal altså stadig være taknemmelige for, at vi ikke bare fængsles eller tvangsbehandles, ligesom det er hverdagen for mange af vores udenlandske kolleger og lidelsesfælder, der må døje med HIV/AIDS og uhumske fængsler, hvor der ikke tilbydes lindrende substitutionsbehandling eller bare den livsnødvendige HIV-medicin, der holder de værste symptomer og progressionen stangen. Men selv bevidstheden om, at vi formentlig er de stofbrugere i hele verden, der har de allerbedste forhold, fratager os ikke evnen til at drømme om en dag at vågne op til en hverdag, der ikke længere er præget af angst for, at politiet tager vores frihed – eller vores kostbare stoffer – og hvor vi kan købe den medicin, som er nødvendig for vores trivsel, på det lokale apotek. 5. Hvilke visioner har du for området? Det er en kendsgerning, at de fleste stofbrugere af mange grunde ældes betydeligt hurtigere og tidligere end gennemsnitsbefolkningen – samt at vores målgruppe ikke er specielt velkommen på almindelige pleje- og alderdomshjem. Så vi må nok se i øjnene, at vi snart bliver nødt til at oprette alternative oldekolle-kollegier med de nødvendige plejefaciliteter, og hvor der gives plads til stofbrug og de aktiviteter og interesser, som vi stofbrugere har særlige præferencer for. |
Mindestenen for stofbrugere – i byhaven på Halmtorvet lige ud for Eskildsgade