Brugermeninger, Forsiden, Historical documents, Internationalt Nyt, Narkopolitik, Nyheder, Pressemeddelelser

SIDSTE NYT! BrugerForeningen er reddet! Satspuljepartierne bekendtgjorde den 10.11.17, at BF i årets forligsaftale er støttet med 1,2 årligt fra 2018 til 2021.

Jubiiii!! – Det er fantastisk – BF’s flerårige eksistenskrise er endeligt overstået! BrugerForeningens er reddet af Satspuljepartierne der den 10. november 2017 bekendtgjorde, at BF i årets forligsaftale var blevet […]

Jubiiii!! – Det er fantastisk – BF’s flerårige eksistenskrise er endeligt overstået!

BrugerForeningens er reddet af Satspuljepartierne der den 10. november 2017 bekendtgjorde, at BF i årets forligsaftale var blevet tilgodeset med 1,2 mill. årligt i 4 år.

Tusind tak for anerkendelsen og den livsvigtige støtte!

Det betyder nu, at BF endeligt kan starte på, at søge intensivt efter nye egnede og mere permanente lokaler, fortrinsvist i Kbh. NV., hvor foreningen har flest medlemmer og huslejen generelt er langt billigere end på Nørrebro, hvor vi boede stort, trygt og godt (men også dyrt) på Blågårds plads i gennem 16 år.

BF modtog igennem de samme 16 år 850.000 kr. årligt i støtte fra Socialministeriets “Narkopulje”, – men efter en omlægning i 2015 af ministeriets puljestruktur blev denne pulje nedlagt, og herefter blev det komplet umuligt at opretholde den årlige husleje. Og i december 2016 var det en kendsgerning, at BF var tæt på konkurs og kun kunne reddes med en ekstraordinær støtte fra kommunens Socialudvalg, på betingelse af, at BF fraflyttede lokalerne på Blågårds plads senest pr. 1.6. 2017.

Lokalerne blev derfor endeligt (med en vis lettelse forladt den 1.5. 2017 efter 3 mdrs. opsigelse) – og da vi absolut ingen midler havde til rådighed til nye lokaler, assisterede Københavns Kommunes Socialforvaltning igen meget velvilligt, med at lokalisere nogle midlertidige lokaler på Sundholm på Amager.

Pladsen var ganske vist meget trang og begrænset til ca. 2 X 45m2  (under 7% af den plads vi fraflyttede) men dog stadigt brugbare til at holde liv i foreningen, så vi kunne passe foreningens forpligtigelser – herunder SprøjtePatruljeen og øvrige aktiviteter med bl.a. at pakke skadereducerende udstyr for Kbh.s. kommune, herunder bikarbonat som erstatning for den skadelige salmiakspiritus der iflg. politirapporterne i 2009 var blevet brugt som voldsinstrument og kastet i ansigtet på ofre under røverier, der bare det ene år kostede 9 personer synet.

Efter BF i 2010 startede med at pakke og distribuere ca. 40.000 poser bikarbonat, reduceredes politirapporterne det samme år omkring voldsanvendt salmiakspiritus til kun ét enkelt tilfælde, mens der de følgende år og til nu  findes gennemsnitligt 3 politirapporter årligt. Forandringen fra 9 tilfælde til 3 betyder formentlig, dog med en vis statistisk usikkerhed, at BF’s indsats har været effektiv og sparet 6 mennesker årligt for at miste synet – hvert af de seneste 6 år – det er mange og det er vi stolte af at bidrage til.

Den kommunalt finansierede, gratis udleverede og betydeligt mindre giftige bikarbonat, bliver tiltagende populær og er nu med over 50.000 poser årligt godt på vej til at udkonkurrere brugen af salmiakspiritus og følgeskaderne på brugernes bronkier og lunger, reduceres formentlig også betragteligt.

BF vil i 2018 intensivere indsatsen med bikarbonat og søge samarbejdspartnere til at producere en målrettet “anti-salmiakspiritus” kampagne, så vi også kan få det giftige lort ud af rygerummene hvor det udleveres gratis – selv om vi ved at det pådrager brugerne KOL og bronkkie og lungebesvær.

Det er særdeles kritisk at det overhovedet udleveres, selv i begrænsede mængder. Det er bare ikke godt nok, at vores ypperste skadereducerende projekter, udleverer et giftigt middel, der med garanti giver langtidsskader på brugernes bronkier og lunger – så det må stoppes, jo før, desto bedre inden flere bliver lungeskadede for livstid.

Og sådan er der nok at kæmpe for at ændre på fremadrettet.

Heldigvis har vi i BF siden 2012 kunne glæde os over, at Brugernes Akademi (BA) en nært samarbejdende brugerorganisation, er kommet til. BA opstod oprindelig på Facebook som bevægelsen ”Trinløse Tænkere”– med en tydelig henvisning til den generelt kritiske holdning til 12-trins behandling. BA’s karismatiske, energiske og virkelig dygtige leder i skikkelse af Anja Plesner Bloch der er en fremragende kommunikator, har gjort lynkarriere som talerør og deltager i adskillige rådgivende forsamlinger og mange forskellige samarbejdsfora. BA har også lykkedes med at søsætte flere vigtige kampagner, herunder ”Ud af C’eren” uden ventetid. En anti-hepatitis C. kampagne hvor frivillige læger udfører tests, leverskanninger og giver øjeblikkeligt svar. Et guldrandet projekt som passer fremragende til gadens folk der sjældent klarer at bestille tid og så også overtholde den. En anden flot bedrift er overtagelsen af kommunens tidligere nu udrangerede ”Fixelance” som BA har aktuelle planer om flere vigtige og nødvendige mobile tiltag. Samarbejdet mellem BA og BF har lige fra starten været forbilledligt og Anja/BA har bragt endnu flere af brugernes synspunkter på den poliotiske dagsordenen, til stor glæde og gavn for samtlige stofbrugere og andre udsatte, men også for samfundet mere generelt og det er glædeligt, at vi nu er flere om at kæmpe sammen for alle de stærkt tiltrængte forbedringer, som brugersagen for udsatte mere overordnet mangler endnu.

Ude i verden glæder vi os også meget over at “INPUD” det internationale netværk for aktive stofbrugere, der efter 11 års forarbejder endeligt lanceredes på en international konference for 120 brugeraktivister fra 26 forskellihe lande, huset af i BF i København ifm. BF’s 15 år jubilæum i 2008 – der til stadighed vokser sig større og bliver udbredt til endnu flere lande – herunder især de senere år flere Afrikanske lande. INPUD’s repræsentanter høster megen anerkendelse, når de på større int. konferencer ventilerer aktive stofbrugeres synspunkter. INPUD’s hovedkvarter i London huser 8 dygtige og velkvalificerede ansatte (hovedsageligt med brugerbaggrund).

Til gengæld sørger vi dybt og er totalt forfærdede over at erfare, at mange af vores ellers velorganiserede søstre og brødre er blevet dræbt og stadigt dræbes i Filipinerne. Efter landet fik en ny og vanvittig præsident, Rodrigo Duterte, der straks efter hans tiltræden i juli 2016, iværksatte en drabsbølge udført af såkaldte “Vigilantes” – maskerede og sortklædte – ofte to og to på motorcykler, stærkt bevæbnede selvtægtsgrupper, rettet mod kendte eller mistænkte stofbrugere og småhandlende, der sidenhen er rapporteret dræbt hjemme, på gader og stræder i op mod 10.000-vis – og iflg. menneskerettighedsbevægelser rapporter at omkring 800.000 har meldt sig selv af frygt for at blive henrettet, bliver interneret under de mest inhumane nærmest utænkelige forhold – hvor de må sove på skift fordi der simpelthen ikke er plads til at alle ligger ned på samme tid. At dette foregår i nutid og uden stærke protester – En præsident der angiveligt fryder sig over at blive sammenlignet med Hitler og med den amerikansk præsident Trump’s verbale støtte – Ikke er specielt opmuntrende partnerskab: https://theintercept.com/…/dazzled-red-carpet-trump-gives-…/ –

Vi stofbrugere er lykkelige ogb taknemmelige over at leve i Danmark – hvor det ganske vist er blevet lettere at komme i substitutionsbehandling, men her findes der også meget forskellige betingelser fra kommune til kommune og i nogle byer, ser og hører vi om nærmest utænkelige, men dog utroligt fantasifulde lægelige overgreb, som med nye regeler og praktiseret som den største selvfølgelighed.

Og selv om der i nutid findes ret til ”frit lægevalg” er det jo langt fra nemt, og gøres ofte særdeles besværligt, at finde et andet behandlingssted – især ude i landet, hvor der kan være meget stor variabel på distancen til det næste behandlingstilbud og hvis de der afviser, at have ledige pladser bliver det med det ”frie” lægevalg, reelt set illusorisk.

Vi ser desværre overhovedet heller ingen planer om at følge op på og optimere den lægeordinerede heroinbehandling. Den startede i 2010 og har egentlig nærmest stået helt stille i urviklingen lige siden, måske lige bortset fra at der er kommet tilbud om herointabletter, til dem der ikke længere kan indtage medicinen intravenøst. Og det er fint nok, men den politiske målsætning om at behandlingstilbuddet skulle omfatte 400, er desværre aldrig blevet indfriet mere end lige godt 50%. På landsplan findes heroinbehandling i 5 byer – og det er ikke på noget tidspunkt lykkedes at tiltrække mere end ca. 225.

Og det burde jo virkeligt vække forundrede politikere. Her findes tilbud om “gratis heroin”, men ud af landets 13.000 IV brugere, findes der max 225 brugere der er parate til at opgive enhver tanke om en selvstændig hverdag og som tvinges til at møde op på meget præcise tidspunkter – to gange dagligt til overvåget medicinindtag.
Med et mindre stift regelsæt og indførelse af flere indtagelsesmåder – herunder rygning og snifning af medicinen diamorfin (farmeceutisk fremstillet 99,9 % ren heroin) ville langt flere nok være klar til, at stille op og den oprindelige målsætning om at tiltrække 400 ville med en mere fleksibel medicinering formentlig sagtens kunne indfries.

SprøjtePatruljen har ligeledes i hele 2017 været på gaden, og opsamlet efterladte eller bortkastede blodige sprøjter og kanyler hver eneste dag. Det bliver i nutid til godt 500 kilo årligt og i de godt 20 år patruljen har eksisteret er der hånd-opsamlet mellem 25 og 30 tons, der efterfølgende er videresendt til destruktion.

Nu hvor BF igen har udsigt til et rimeligt budget, varer det forhåbentligt heller ikke så længe, før vi finder velegnede lokaler. Det eneste større problem lige nu, består desværre i alle de gældende fordomme rettet mod vores målgruppe; “Narkomaner kan jo stjæle fløden op af din kaffe” og er omvandrende “kriminalitetsmaskiner” – ”uciviliserede og uomgængelige” – mange mener DESVÆLRRE stadigt at narkomanerne; “Bør spærres UDE på en øde ø!” og den slags nonsens er desværre hvad vi hører, selv i den oplyste tidsalder vi befinder os i nu hvor vi skriver 2018.

BF har faktisk bevist at vi er civiliserede i gennem de 16 år, hvor vi boede på 3 etage på Blågårds plads og var nærmeste nabo, der delte hovedindgang og ejendommen i øvrigt, med Kommunens lokale Børne- og Voksenbibliotek, U & U’s Ungdomsvejledning og Kulturhus “Støberiet”, som vi havde positive relationer til hver især.
Men det ved eventuelle ejendomsejere og deres ejendomsmæglere jo ikke noget om, og de bliver straks utrygge, lige så snart jeg siger; “Socialt aktivitets- og mødested”, så frygter de straks, at få klager fra ejendommens øvrige lejere, som jo heller ikke aner, hvor god og tryg en nabo BrugerForeningen netop med 16 års godt naboskab beviseligt er i virkeligheden.

Men hvis vi var tilbøjelige til at give op, bare fordi der findes modstand, så havde BF nok heller ikke eksisteret i over 24 år. Vi stortrives nærmest og vores energiniveau øges, når vi er pressede og møder modgang. Vi er vant til at kæmpe for samfundets accept, også selvom det er “Op ad bakke”.

Hvis vi, der er langtidsafhængige, kunne hente vores daglige medicin (læs: heroin) på det lokale apotek, til en dagspris på ca. 50,-. kr., og en uges dosis, så ville hverken vi stofbrugere eller samfundet mere generelt, opleve de problemer, som til stadighed eksisterer og opretholdes af forbudspolitikken, som i over 50 år har lagt spærringer på vejen for en mere nutidig og human stofpolitik, samt øget samfundsudgifterne år for år.

Vi skal have “stats-reguleret” stofferne, og staten skal nyde godt af de genererede statsafgifter milliardbeløb fra distributionenlæop,l og dernæst er der brug for en “afkriminalisering” som i Portugal, som Norges politikere netop har besluttet at undersøge nærmere, med henblik på at kopiere det de kan i Norge, og Tjekkiet har også reduceret problemerne med en mere menneskevenlig narkopolitik – det bør vi også gøre her i Danmark.

– I USA, som startede narkokrigen, har 7 stater samt District of Columbia, og senest fra 1.1. 2018 USA’s største stat Californien, der var den allerførste stat til at legalisere canabis til medicinsk brug, legaliseret cannabis. Ikke kun til medicinsk brug som hidtil (og som over 25 af 49 stater for længst har åbnet for), men også almindeligt rekreativt forbrug af samtlige cannabisprodukter. En virkelig fornuftig løsning på en ellers “Gordisk” samfunds-knude.

Nu tjener staterne afgifterne, samtidig med at kriminaliteten daler drastisk i alle de stater, hvor de har legaliseret og staten regulerer de lovlydige producenter og distributører. Nu går overskuddet ikke længere til terrorbevægelser, mafiaen eller gadebander (som f.eks. her i Dk), men bl.a. til sociale og skadesreducerende formål, mens forbruget samtidig daler stille og roligt. Desuden kan man konstatere, at færre unge mennesker starter med at forbruge cannabis – en ægte win/win situation. Canada er også godt i gang med at planlægge, hvordan de vil legalisere cannabis – iflg. deres præsident Trudeau – vil det ske i løbet af sommeren i 2018.

Hvorfor kan danskerne så ikke lige så godt hoppe med på legaliserings-vognen?

Et godt spørgsmål, som BF vil søge svar på i 2018, hvor vi vil intensivere samarbejdet med alle, som vil være med til, at finde nye kreative og givende humane løsninger på et utroligt besværligt samfundsfænomen – kaldet “Narko-krigen”, som for øvrigt er den længst varende krig i verdenshistorien, og måske efterhånden også den kostbareste år for år, men til stadighed helt uden reelle kombattanter.

En international krig, som har spredt sig over de seneste to århundreder, og som ikke er og aldrig har været, en krig mod stofferne, men en uciviliseret krig uden beskyttende menneskerets-konventioner – typisk udført af specialtropper (læs: narko-og civilpoliti) mod svage og traumatiserede stofbrugere, hvis eneste reelle brøde er, at de selvmedicinerer barndomstraumer, sexuelle overgreb og psykiske udfordringer.

Det er os stofbrugere, som bærer tabet og årligt dør i hobetal af overdoser, mest fordi staten ikke tager ansvaret og udøver den nødvendige kontrol og regulering på stofområdet. Stofbrugerne har aldrig været våbenføre kombattanter i narkokrigen, men er alligevel altid blevet behandlet nærmest som krigsforbrydere, uden de almindeligt gældende krigskonventioners beskyttelse, som ellers gælder i enhver anden erklæret krig.
Det eneste, som med sikkerhed kan siges om narkokrigen og dens følger er, at stofbrugerne altid og stadigvæk er, de eneste ofre, når krudttågerne opløser sig over kamppladsen.

Vi kræver derfor “Narko-fred” NU!

Sidst men ikke mindst ønsker BF sine medlemmer, familie og venner, kolleger og samarbejdspartnere et rigtigt godt og fremgangsrigt 2018

– hvor vi også ønsker et stærkt reduceret antal overdosisdødsfald og færre skader afledt af stofbrug – og hvor samtlige smittede tilbydes hepatitis C. behandling. Vi ønsker vores stadig levende venner i Filipinerne amnesti og genindførelse af menneskerettighederne for stofbrugerne.

Bedre behandling, flere rettigheder og mere sikkerhed. Kort sagt mindre stigma og mere livskvalitet til stofbrugerne globalt.

me
Trump seems unaware of the fact that he was welcomed to the Philippines in precisely the same style as Obama and every other recent American president.