Skadesreduktion

HIV-forebyggelse i fængsler inklusive uddeling af sprøjter og kanyler

HIV-forebyggelse i fængsler inklusive uddeling af sprøjter og kanyler

Joachim Nelles, University Pshyciatric Services, Bern.

I Schweiz gøres der en stor indsats mod illegale stoffer.

Alligevel kan illegale stoffer fås over hele landet og brugen af dem er almindelig.

Selv om fængslerne anskues som lukkede systemer er situationen bag murene ikke meget bedre.

Vor første undersøgelse i Hindelbank fængslet viste fx at 45 ud af de 137 indsatte kvinder havde taget stoffer indenfor den sidste måned.

Denne procentdel svarer godt til en række internationale undersøgelser.

Eftersom fængselspopulationen hyppigere udviser risikoadfærd, som fælles brug af sprøjter og ubeskyttet sex, er forekomsten af infektiøse lidelser (HIV og hepatitis) betydeligt højere end blandt normalbefolkningen.

I Schweiz er incidensen af HIV 60 gange højere i fængslerne end i samfundet som helhed.

Den schweiziske regerings nuværende narkotikapolitik bygger på forbud, forebyggelse, behandling og skadesminimering.

Skadesminimering består af kondomuddeling, sprøjtebytte, fixer-rum, metadonbehandling, og derudover substitutionsbehandling med morfin, metadon eller heroin til intravenøst brug.

Selv om der er en stigende accept af skadesminimerende programmer i samfundet, er det vanskeligt at indføre dem i fængsler og sprøjteuddeling de er et stridens æble.

Måske er det fordi at harm reduction indenfor fængslets mure i særlig grad ses som en modsætning til forbudet mod stoffer.

De argumenter, som modstanderne byggede på, var at sprøjteuddeling ville forøge de indsattes narkotikabrug, og at de brugte sprøjter ville være en sundhedsrisiko og at sprøjter ville blive brugt som våben mod fængslets personale.

Trods protesterne blev der taget en række pragmatiske skridt til at sørge for uddeling af sprøjter i schweiziske fængsler.

Et af disse var Hindelbank projektet, der blev bakket op af den føderale schweiziske sundhedsstyrelse, som promoverede udviklingen politisk og – nok så vigtigt – økonomisk.

Stoffer og AIDS-forebyggelse i Hindelbank Fængsel

Hindelbank pilotprojektet fandt sted mellem juni 1994 og maj 1995.

Det forebyggende program og evalueringen blev udført af to forskellige uafhængige eksterne grupper.

Det forebyggende program bestod af undervisning for såvel store som og små grupper, af sociomedicinsk rådgivning, uddeling af informationsbrochurer og distribution af kondomer og sterile sprøjter.

Sprøjterne blev distribueret ved hjælp af en en-til-en bytteautomater, som blev installeret i hver af fængslets seks afdelinger.

Gruppemøder og personlig rådgivning fandt sted i lokaler, der var specielt indrettet til det.

Det forebyggende program rettede sig både til de indsatte og fængselspersonalet.

Informationsmøderne fokuserede på emner som hepatitis og HIV-infektioner, de dertil knyttede beskyttelsesforanstaltninger og førstehjælp i tilfælde af overdosering.

Gruppemøderne inkluderede diskussioner og rollespil og hele programmet blev gennemført på fire sprog, fransk, tysk, engelsk og spansk.

Efter afslutningen af pilotprojektet blev sprøjteuddeling fortsat, men de øvrige aktiviteter blev indskrænket, da der af økonomiske grunde kun var en sygeplejerske ansat til at udføre dem.

Den vigtigste opgave for den opfølgende evaluering i juni 1996, var at beskrive pilotprojektets indflydelse på stofmisbruget og den risikobetonende adfærd.

På baggrund af dybtgående interviews blev der udviklet et spørgeskema (også på fire sprog) som blev uddelt til de indsatte.