Nyheder

Saxenhøj: Regler er farlige for misbrugere

Saxenhøj: Regler er farlige for misbrugere

13. mar. 2012 06.31 Nyheder – hør indslaget her: javascript:DRPlayer(”,”,’/Forms/Published/PlaylistGen.aspx?qid=2716780′,”)

Stive og forældede regler på Saxenhøj på Lolland kan betyde, at alvorlige sygdomme spredes mellem institutionens misbrugere.

Stafylokokker, hepatitis C, HIV og Aids.

Det er nogle af de sygdomme, stofbrugere risikerer at få, hvis de genbruger eller deler kanyler.

Forsorgshjemmet Saxenhøj i Sakskøbing har aktive stofbrugere boende. De har mulighed for at hente gratis kanylesæt på byens apotek. Men det er ikke godt nok, mener formanden for stof- og metadonbrugeres interesseorganisation, Jørgen Kjær.

Han mener, at Saxenhøj også skal kunne udlevere kanylesæt, da de i modsætning til apoteket har døgnåbent.

Saxenhøjs forstander Erik Søndergaard er positiv overfor forslaget.

Han vil nu lave en debat blandt beboere, personale og ledelse om, hvorvidt de skal tage sagen op politisk.

 

Stive regler betyder, at misbrugere blandt Saxenhøjs beboere ikke altid har adgang til rene kanyler. Delte kanyler kan sprede alvorlige sygdomme.