Her er to små film vi har lavet i samarbejde med de Danske Regioner. Jeg blev vildt glad for at de spurgte om vi ville være med, fordi de danske hospitaler i høj grad mangler uddannelse ifht til vores patientgruppe! Jeg oplever alt for tit stofbrugere der indlægges når socialsygeplejerskerne har fri, og så får folk ikke den smertedækning de har behov for.
Så stofbrugere undgår hospitalerne fordi vi ganske enkelt temmelig ofte bliver mishandlet. Det skyldes frygt fra sygepl og lægernes side. Og frygten skyldes manglende uddannelse ifht stofbrug og stofbrugere. Vi vil fra Brugernes Akademi meget gerne komme ud og undervise på alle hospitaler i Dk, og de her film som jo netop skal bruges i undervisningen er et skridt på vejen.