Den 3.11. 2016. fejredes BF’s 23 årsdag – med en velbesøgt reception i foreningen.

Over 100 gæster mødte feststemte op og deltog med at fejre BF’s 23 årsdag og gøre dagen særdeles mindeværdig..

Selvom vi har ledt med lys og lygter gennem et helt år, så lykkedes det os heller ikke i år at komme udenom KABS i Gentofte, der endnu engang “løber” af med stofbrugernes hæderspris. De kan simpelthen noget ganske særligt derude hvor barren for brugervenlighed er landets højeste.

I år blev det afdelingslæge Irene Mills, der efterfulgte hendes chef og leder af KABS Gentofte Karen Ervolder, der løb af med hæderen og fik overrakt årets “BrugerVen” hæderspris sidste år.

og Irene Mills modtog den velfortjente hæder, klapsalver og gratulationer fra forsamlingen.

Efter prisoverrækkelsen sang og spillede BF’s husmusikus Mårten “Charlie Campari” Damgaard sin egen komposition “My three horses” – en slet skjult kærlighedserklæring til Mårtens favorit stimulans – som enhver kan høre næste gang vi forsamlet til mindedagen på Mindestedet for Stofbrugere i byhaven på Halmtorvet ved Eskildsgade den 21.7. 2017. – Der spiller Mårten hvert år et par numre – og ovennævnte nummer er blevet Mårtens mest ønskede og dermed en traditionsrig klassiker og vores alles favorit nummer.

Derefter blev det annonceret, at BF’s traditionsrige buffet var åbnet inde i stuen – og flere benyttede, på vejen ind i stuen, passagen af baren til at få fyldt på glasset – .

I stuen var dækket op med hjemmegjorte sandwich og adskillige finere kulinariske godter – og nu blev det tid til at hilse på cremen af harm reduction – eller toppen af poppen og eliten af skadesreduktion i Danmark – der traditionelt gæster BrugerForenigen på foreningens fødselsdag den 3.11.

I BF håber vi virkeligt at der til næste år er nogen, som har pustet KABS i nakken og udviklet et brugervenligt tilbud, der er på linje med eller ligefrem overgår det dobbelt hæderspris-belønnede tilbud i Gentofte – så vi slipper for at skulle høre på at BF er i lommen på KABS.

Det er bestemt ikke tilfældet, men de kan altså bare noget ganske særligt derude og et godt tilbud tiltrækker altså også de allerbedste medarbejdere – andre steder har de vanskeligheder med at tiltrække den samme kaliber af engagerede medarbejdere  – og må så nøjes med middelmådigheder – der fortrinsvist arbejder i substitutionsbehandlingen for at have et velbetalt job hvor de kan holde fri præcist kl. 16 og weekendfri året rundt.

På mange andre behandlingssteder har de vanskeligheder med at tiltrække de allerbedste – og de må så nøjes med at kunne ansætte “middelmådigheder” eller rent ud sagt, de aller dårligste – der fortrinsvist arbejder i substitutionsbehandlingen for at have et velbetalt job hvor de har fri præcist kl. 16 og weekendfri året rundt – og hvis ikke personalet brænder for at behandle brugerne ordentligt, så bliver de oftest behandlet elendigt – tiltalt nedladende og den dårlige behandling breder sig hurtigt til at omfatte alle og både ansatte og brugerne mistrives – og en sådan dårlig behandlingskultur er uhyre vanskelig at rette op på – og oftest så oplever brugerne at deres velfærd og livskvalitet ikke prioriteres – selv om de ansatte er ansat til at levere god og ordentlig behandling – men det er bl.a. derfor at BF har en hæders-pris – der nu hvert år de seneste 20 år er uddelt til de ypperste blandt de bedste.

Irene Mills’ portræt herunder kan nu ses som det 20. og seneste portræt på hæders-væggen på den lange gang i BF.