Fra Knowncrimes.dk
13. august 2009.
Af Asger Møller
I starten af 1900 kunne man købe heroin som bolsjer og pastiller (bogstaveligtalt) hos den nærmeste købmand, og det blev tilmed brugt som middel mod morfin afhængighed, da man troede heroin ikke var vanedannende. Mange mennesker fik det bedre med deres hoste, smerte, psyke osv., og det blev betegnet som et vidundermedicin. Så fandt man ud af, at heroin rent faktisk var mere vanedannende end morfin, og det blev først ulovligt i USA i 1924 og siden Europa i 1961 (efter pres fra USA).
Redning af stakler blev i stedet til masselikvidering
Den officielle begrundelse var, at man ville redde alle disse stakkels mennesker, som var blevet afhængige af heroin. Resultatet var et kriminelt og ukontrolleret marked samt at de stakkels mennesker (misbrugerne), som man ville redde i første omgang, fik et elendigt liv pga. de blev jagtet, heroinen blev dyr, der blev blandet alverdens stoffer (herunder gifte) i heroinen osv. Da heroinen ikke længere var social acceptabel mistede mange deres familie og gamle venner, og de havde kun det kriminelle miljø at vende sig imod. Sådan er livet for vores narkomaner i dag.
Heroinmarkedet i dag er udenfor kontrol
Enkelte og beregnende narkohandlere sælger ikke kun heroin, men de blander arsenik eller andre gifte i heroinen, så den bliver rigtig vanedannende, og uanset prisen på stoffet, køber brugerne det alligevel, hvis der ikke er andre muligheder. Når misbrugeren først er blevet rigtig afhængig af heroin, kræver det, at misbrugeren dagligt får sit stof, da han/hun ellers bliver ekstremt syg. Der er tale om stærkt ubehag, opkast, kvalme, ingen appetit, kuldeture, svedeture, kramper, søvnproblemer, gåsehud, uro i kroppen, depression, smerter og en lyst til at ende det hele. Narkomanen ved at en ny dosis heroin vil fjerne alle disse symptomer i løbet af et øjeblik.
De velfungerende narkomaner
I Danmark har vi narkomaner, som dagligt går på arbejde og fungerer helt normalt med venner og familie, og ingen vil kunne se på dem, at de misbruger heroin (eller andre stoffer), da de spiser normalt, hviler normalt og går i træningscenter, men i det øjeblik, hvor deres forsyning af heroin bliver bremset eller går i stå, går hele deres liv i opløsning og man vil hurtigt kunne se, at der er noget galt. Heroin har nemlig ingen skadelige bivirkninger som ødelæggelse af væv eller organer, som fx alkohol, cigaretter og selv mange lægemidler. Faktisk vil indtagelse af heroin blandet med en normal livsstil ikke give flere ekstra helbredsproblemer eller problemer med hjernen, end man ville have oplevet uden heroin.
De stressede narkomaner
De fleste narkomaner har dog hverken velfungerende arbejde eller stabile forsyninger af heroin, hvilket betyder, at de hver dag både må ud og fremfinde penge samt finde en pusher, som de kan købe stoffet af, mens de bliver jagtet af politi og/eller andre. Dette er et stressende liv ofte med abstinenser og dertil hørende smerte, som venter rundt om hjørnet hvert øjeblik. Disse mennesker svarer til stereotypen på en narkoman, da de glemmer at spise, hvile og passe på dem selv. Dagligt skal de skaffe ca. 1500 kr. (gadepriser) til deres daglige forbrug, hvilket i langt de fleste tilfælde bliver skaffet gennem kriminalitet. Dette er ikke kriminalitet, som størstedelen af narkomanerne har lyst til at begå, men de kan ikke se andre muligheder, hvis de skal kunne undgå de ekstremt smertefulde abstinenser, som normale mennesker vil gøre alt for at undgå. Det er ikke heroin, som giver narkoman looket – det er stres.
Forsøg med fri heroin – indbrud faldt 70%
I England, Schweiz, Holland og Tyskland, er der lavet forsøg med udlevering af gratis heroin, og dette medførte fysisk sundere, psykisk sundere, socialt sundere narkomaner, som fik styr på deres boliger, holdte med sidemisbrug af andre stoffer (til stor forundring) og nogle begyndte at arbejde igen. Det betød også, at narkokriminaliteten faldt væsentligt, så yngre generationer ikke så let bliver suget ind i misbrug, og følgekriminalitet, fx indbrud, faldt med næsten 70 % i Schweiz. Derved kom der enorme samfundsmæssige besparelser på forsikringer, politi, retssager, psykologer, fængslinger og kriminalforsorgen (opfølgning efter prøveløsladelse).
Sundere liv med arbejde – nu også i fremtiden – i nogle lande
Vigtigst må det dog siges, at menneskene, som tidligere måtte tjene penge til deres afhængighed gennem kriminalitet og ofte kom i fængsel, nu lever meget bedre liv, og i stedet for at være en omkostning for samfundet, arbejder mange af dem og betaler skat til samfundet. Schweiz, Holland, Tyskland og England har taget konsekvensen og fortsat ordningen med udlevering af fri heroin. Resultaterne talte for dem selv, og det ville have været dumt andet, sagde en talsmand.
Den 50 årige krig mod narkotika
Krigen mod narkotika har varet over 50 år, og narkodommene er blevet strammer og strammere. Hvis denne krig virkede ville problemet være forsvundet i dag. Alligevel har der aldrig før været så mange narkomaner, så meget heroin og det har aldrig før været så billigt. Det er på tide at finde nye løsninger, og umiddelbart ser forsøgene med fri heroin ud, som om det kunne være vejen frem. Heroin bliver solgt bliver solgt pr. kg i asiatiske lande for 6 kr./grammet og med lovlig transport og en lille profit til apotekerne, vil en dagsdosis heroin måske kunne sælges for 20 kr.
Hvis man ikke vil gøre det for at øge narkomanernes livskvalitet, burde man gøre det pga. samfundsmæssige økonomiske forhold, da der vil være besparelser på mange milliarder (pga. faldende kriminalitet), som vil kunne bruges meget bedre på skoler, børnehaver, plejehjem, hospitaler eller andre steder, hvor pengene lander fornuftigt.
Nogle af argumenterne imod
Når man kigger logisk på det, er der kun fordele ved at give heroinmisbrugere adgang til at få dækket deres misbrug. Nogle siger: ”Der er allerede metadon til heroinmisbrugere, og det må være nok.” Ja, der eksisterer metadon, hvilket er langt usundere end heroin, og metadonen binder sig til kroppens knogler, hvilket betyder, at der kan opleves abstinenssymptomer i op til flere måneder efter indtagelse. Herudover er metadonens mildere virkning ikke nok for mange narkomaner. Et andet middel er Suboxone, som frembringer kroppens egne endofiner, men desværre er det kun til hjælp for mindre afhængige personer, da heroinmisbrugere med et stærkt misbrug har for stærke abstinenser til at Suboxone virker – uanset dosismængde. Tilbage er kun heroin.
Lovlig heroin giver meget mindre magt til Justitsministeriet
Den største årsag til modstanden bliver dog ikke sagt højt, da det ikke er pænt at tale om magt. Krigen mod narkotika giver kæmpe milliard beløb i støtte til politi, retssystem, fængsler osv. Hvis politikerne skulle vælge at finde en måde at legalisere heroinen på, hvorved kriminaliteten vil falde væsentligt, vil masser af mennesker miste deres magt, hvilket de absolut synes er en dårlig ide. Derfor er der stor modstand imod lovliggørelsen af heroin, selvom der bruges argumenter som ”ikke fair overfor misbrugerne”. Argumenterne holder dog ikke overfor facts, og der er alle grunde til at følge vores nabolandes eksempler, så vores narkomaner kan få fri heroin og bedre liv, og måske på et tidspunkt blive total stoffri, mens resten af samfundet kan nyde faldet af kriminalitet, mere plads på sygehusene (da narkomanernes helbred bliver forbedret) og den lavere skatteprocent på længere sigt (pga. de store besparelser på politi, retsvæsen, fængsler osv.).
Det lille forsøg
Politikerne har dog ikke kunne sidde resultaterne fra nabolandene overhørigt, og der er åbnet en lille sluse, da der fra januar 2009 skulle være forsøg med heroin til de mest hårdt belastede (personer som har misbrugt over 25 år, hvor de samtidig har været i metadonbehandling). Den gruppe af hårdt belastede narkomaner består af ca. 125 personer på landsplan i første omgang. Forsøget er dog blevet forsinket, da det hedder sig, at der ikke kan findes en kompetent leverandør af heroinen.
Konklusion: Forbud er skadeligere end heroin
Det er ikke heroinen, som er skadeligt, men det er forholdene, som kommer af at forbyde heroin. Jo mere heroinmisbrugerne stresses og jo sværere adgang misbrugeren får for at indtage sit stof, jo flere af sine i forvejen sparsomme ressourcer bruges på at skaffe og indtage heroinen.