Fra www.fhn.no
februar 2011.
Sprogligt misbrug skaber begrebsforvirring og irrationel forskelsbehandling
Af Arild Knutsen FHN, Norge
Beruselsen har en kulsort skyggeside. Straf og udstødelse. Og dertilhørende kreativt brug af alt fra tvangsarbejde, fængsel, bøder, samfundsstraf, tab og muligheder og rettigheder og andre ekskluderende tiltag. Det er ikke bare sanktionsstrategier der sortmaler men også, sprog- og begrebsforvirring medvirker til mistolkning på en sådan måde, at det fører til blindhed og udstødelse og en irrationel forskelsbehandling.
Alkohol og andre rusmidler
Alkohol anses som et rusmiddel, men ikke nødvendigvis som narkotika. Narkotikum betyder egentlig ”søvnbringende” som alkohol jo ofte er, men juridisk bruges narkotika som samlet betegnelse for mange vidt forskellige substanser. Journalister forvirres ofte af dette, så det medfører at de på forhånd skriver i aviserne, at vedkommende der begik en kriminel handling, havde indtaget narkotika.
Læseren fik altså slet ikke at vide hvilket rusmiddel det drejede sig om. Sådan journalistik skaber absolut mere end noget andet, forvirringstilstande. Og begrebet rus forvirrer endnu mere. Så meget at selv deltagere indenfor stofområdet let påvirkes, til trods for en forventet tillempet tolerance.
Privatsfæren Når jeg bliver spurgt om jeg stadig bruger rusmidler, plejer jeg at sige, at jeg ikke kan svare på spørgsmålet. For hvis jeg fortsat bruger andre rusmidler end alkohol bliver udtalelsen misvisende og hvis jeg siger jeg helt har sluttet, så forstås det og opfattes det på en helt anden måde. Begge dele er fejlagtige og helt forkerte. I øvrigt indrømmer jeg gerne at jeg et par gange om året presser lidt alkohol i mig, da jeg har set hvad total afholdenhed kan føre til.
Jeg oplever særlig modstand bland aktører indenfor stofområdet når jeg siger, at mit eventuelle brug af rusmidler i bund og grund er min privatsfære. Og, at jeg anser dette spørgsmål for ligeså privat, som hvis jeg blev spurgt om hvilket præventionsmiddel jeg foretrækker. Når jeg svarer sådan bliver jeg beskyldt for at være både individualist og usolidarisk med dem som får problemer med samme rusmiddel. Selvom de der udspørger syntes det er helt fint med alkoholservering på restauranter og pubber og også selv plejer at benytte sig af muligheden.
Åbenlyst De samme personer syntes samtidig at det er i orden at der åbenlyst drikkes alkohol på fortovet på Karl Johan, blandt andet på de opstillede stole ved ”Spikersuppe”. Det til trods for at eksponering af stofbrug kan smitte andre, og på trods af at alkohol er det rusmiddel som påfører samfundet flest problemer.
Men bruger nogen cannabis hjemme hos sig selv, uden at udsætte og påvirke andre, så anses det for individualistisk og usolidarisk. Ruspolitikken har en skyggeside som er af irrationel natur. Stærkt præget af moralisme og langt væk fra virkeligheden. Er det fornøjeligt at indtage alkohol på fortovet på Karl Johan? Jo, det er det. Og promenaden er da også præget af overstadige berusede mennesker. Det er dejligt at beruse sig åbenlyst, vel at mærke hvis man holder sig til de stole, der tilhører dem der tjener penge på at sælge dig rusmidlet. Hvis nogen derimod tager alkoholen med hen til den nærmeste kommunale bænk og fortsætter indtaget der, da risikerer de politikontrol og straf for at drikke offentligt. Så kriminaliseres man, akkurat som de der vælger alternativer til cellegiften alkohol.
Tilsløring Et andet problem omkring begrebet rus, er at der findes mange forskellige substanser som skaber forskellige psykoaktive reaktioner. Samtlige reaktioner betegnes under et som rus. Her er det atter alkoholen som frikendes. Jeg har aldrig hørt nogen sige, at de vil bedøve sig med alkohol, bortset fra i humoristiske vendinger. De bliver i stedet omtalt som beduggede, lettere opstemte, overrislede, har en kæp i øret eller er fulde. Man undgår f.eks. ordet påvirkede og fremmedgør konsekvensen af alkoholbruget. På rusmiddelområdet kan ordet rus eller påvirket, alene misforstås og af alle opfattes på en ganske bestemt måde. Så flere organisationer fremstår som langt mere accepterende på alkoholområdet end hvad mange andre ønsker.
Hvis du nu får associationer til en alkoholpåvirket person der hænger på skulderen af dig og med en talestrøm du absolut ville protestere over, men ikke finder anledning til og ikke orker, så er det lykkedes mig at skabe en assosiationsoverføring.
Kært barn Dette handler især om dem som altid bruger ordet stof eller stofmisbrug i deres organisationsnavn. Det kan opfattes som om der ikke findes flere forskellige instanser på stofområdet, når f.eks. én præsenterer sig som ”Stofområdets samarbejdsorgan”. Eller at der eksisterer flere fagråd når man kan læse om ”Fagrådet for Stoffeltet”. Det kan man også opfatte når man hører om ”Stofmisbrugernes Interesseorganisation”, at det netop drejer sig om alle der har engageret sig indenfor stofmisbrug, legalt som illegalt, både nu eller tidligere.
Stortingspolitikere og andre er faktisk blevet så overbeviste af dette begreb eller nærmere misbrug, at de har udtalt, at de har støtte for deres politiske holdning af både misbrugernes egen organisation og fra stofområdets egen samarbejdsorgan. Dette misbrug af begrebet stof kan påvirke grammatikken i så høj grad at det udtrykkes i overdrevent bestemte vendinger. Måske det hjælper at belyse stofmisbrugsområdet, og måske ikke. Uanset hvad de bagvedliggende årsager er, kan intentionerne være nok så gode. Hvis flere sider blev belyst ville stofpolitikken garanteret blive langt mere hensigtsmæssig og fremstå mere ædruelig i fremtiden end den gør i dag.