(C) GlobalSecurity.org
November 2010.
Udryddelse af opiums produktionen i Afghanistan er afgørende for at løse den fattige stats mange andre problemer, sagde den russiske præsidents særlige udsending den 28 maj 2010. “Uden at løse problemet med narkotika, kan intet gøres i Afghanistan. Der vil ikke være bekæmpelse af korruption, ingen indenlandsk sikkerhed, og ingen beskyttelse for nabostater,” sagde Anatoly Safonov, præsidentens udsending med ansvar for det internationale samarbejde mod terrorisme og grænseoverskridende organiseret kriminalitet. “Når vi taler om vores samarbejde med USA, noterer vi os med tilfredshed, hensigtsmæssige løsninger og tilgange, navnlig med hensyn til Afghanistan. Men afghansk narko er fortsat et problemområde,” Sagde Safonov, under hans tale ved Center for Strategiske og Internationale Studier i Washington. Moskva har gentagne gange kritiseret USA-ledede styrker i Afghanistan for ikke at udrydde heroinproduktion og advaret om, at narkotikahandel truer Ruslands nationale sikkerhed.
Et internationalt forum, Afghan Drug Produktion – En udfordring for verdens Fællesskabet, organiseret i forening af Ruslands Federal Drug Control Service og RIA nyhedsbureau, blev afholdt i Moskva den 9-10 juni. Ruslands præsident Dmitry Medvedev talte til forummet. Han fremhævede den alvorlige trussel mod international fred ved ulovlig handel med afghanske opiater, en trussel ikke kun mod Rusland, men også andre lande i Europa og Nordamerika.
En undersøgelse om stofbrug i Afghanistan, der er udsendt den 21 juni, 2010 af FN’s Kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC), viste, at omkring en million afghanere (alder 15-64 år) lider af stofmisbrug. Med otte procent af befolkningen, er det to gange det globale gennemsnit. Mange afghanere tager stoffer som en slags selvmedicinering mod livets prøvelser.
Opiumspriserne er steget voldsomt til næsten $ 115-125 pr kilogram fra en stabil US $ 25 – $ 35 på visse områder. Antonia Maria Costa, leder af FN’s Kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC), rapporterede maj 2010, at Afghanistans forventede opiumshøst for 2010 sæsonen vil være tre-fjerdedele af sidste års produktion – en væsentlig reduktion på 2.600 tons. En naturligt forekommende plantesygdom forværret af klimatiske forhold er årsag til denne sæsons mislykkede høst. Svampe spredt af lille plante-ædende lus, der kan bære svampe og vira. Beviser peger på en svamp, eventuelt macrosporium papaverus, der forårsager at rod og kapsel rådner. Taliban oprørere skyder skylden på internationale styrker for sprøjtning af ukendte kemikalier over det sydlige Afghanistan. Tidligere bestræbelser forsøgt at “bevæbne” Fusarium oxysporum, en plante svamp i stand til at fortære koka buske, valmuemarker og marihuana planter. Projektet blev afsluttet i 2002, uden at svampen bliver brugt.
En FN beregning, hævder at Taliban tjener op til $ 300-millioner om året fra narkohandel. Detailsalget på verdensplan af det afghanske heroin er beregnet af nogle til at være i størrelsesordenen 200 milliarder dollars om året, men dette antal er sikkert alt for højt. Af en konto, kan forbrugeren tallene for Vesteuropa omkring 20 milliarder dollar for heroin, og i 2001 ONDCP anslåede samlede amerikanske forbrug af heroin på omkring $ 12 mia. I 2005 antog FN’s Kontor for Narkotika og Kriminalitet den anslåede samlede værdi af den globale opium og heroin på markedet, skal værdiansættes til 65 milliarder dollars, med omkring 11 millioner heroinbrugere på verdensplan. [Forenede Nationer, “2005 World Drug Report,” Kontor for Narkotika og Kriminalitet, juni 2005, pg. 132.]
De Forenede Nationers rapporterede i 2008, at detailprisen på heroin i USA har svinget mellem ca $ 100 og $ 200 per gram i de seneste år, mens udsalgspriser i Europa har fluctated mellem $ 70 og $ 100 per gram i de seneste år. Engrospriserne er generelt omkring halvdelen af detailpriserne. I løbet af de seneste to årtier, globale opiums produktionsbrancher har et samlet ensartet gennemsnit omkring 5.000 tons hvert år, eller omkring 500 tons heroin. Heraf er bliver ca. 20% konsekvent beslaglagt af de retshåndhævende myndigheder, så der er ca 400 tons til rådighed for forbrugerne [dvs ca 400.000.000 gram, som med de europæiske gadepriser vil være mellem $ 30 og 40 milliarder dollar værd, mens amerikanske gadepriser, ville ligge mellem $ 40 og $ 80 milliarder. [SOURCE]
De Forenede Nationer oplyser, at den samlede farmerværdi af opiumsproduktionen i Afghanistan steg 32% til USD 1 milliard dollars i 2007 på grundlag af den enorme stigning i produktionen. Den samlede eksportværdi af opiater til nabolandene menes at være omkring USD 4 mia. [SOURCE]
$ 1 B landmænd $ 4 B eksportører $ 25 B importører $ 50 B detail
I de senere år, lå midlerne til amerikanske militære operationer i Afghanistan på omkring 20 milliarder dollars om året, men steg med 75% til omkring $ 35 milliarder i regnskabsåret 2007, derefter faldt beløbet til 33 milliarder dollars i 2008, med flere midler inkluderet for operationer og mindre til uddannelse afghanske sikkerhedsstyrker.
Tendenser i dyrkningen af opiumsvalmuer i Afghanistan været stigende siden begyndelsen af 1990’erne, og accelererer hurtigt efter Taliban mistede regeringen. I 2007 nåede dyrkningen af opiumsvalmuer en alle-tiders højeste med 193.000 hektar og hvor størstedelen af dyrkningen (69 procent) finder sted i de fem sydlige provinser. Samtidig med stigningen i dyrkning af opiumsvalmuer har opiumsproduktionen været i stigning. 2007 oplevede en væsentlig 34 procents stigning i opiumsproduktionen nu på 8.200 tons. Denne stigning i produktionen i Afghanistan kombineret med effektiv indsats på at begrænse produktionen i andre lande har gjort Afghanistan næsten den eneste leverandør af opium, som tegner sig for 93 procent af den globale produktion.
Der er forskellige kvaliteter af opium. I Nangarhar, findes for eksempel ‘spin’, ‘Barani’ og ‘sur’ opium. Spin og Barani opium betragtes som dårlig kvalitet, der er reduceres af overskydende grundvand (spin) eller af nedbør under høsten (Barani). »Sur ‘opium, som har en mørk rød eller brun farve, der anses for at være af højere kvalitet og henter en pris, der er det dobbelte af prisen på spin eller Barani opium. I det sydlige Afghanistan, handles andre kvaliteter. Der er Tor (sort), sur (rød) og JAR (gul) opium. Den bedste kvalitet i det sydlige Afghanistan er ikke sur, men tor opium; den laveste kvalitet er jar. Igen, den højeste kvalitet henter en pris, der ligger omkring det dobbelte af prisen på den laveste kvalitet.
Ca. to tredjedele af opiumsproduceres i Afghanistan, bliver omdannet til heroin eller morfin før eksport. Det sædvanlige 10 : 1 opium til heroin omsætningsforhold er ikke egnet til Afghanistan. Der er faktisk opskrifter, der kun kræver 7 kilo af afghansk opium for at producere 1 kg morfin og dermed 1 kg brun heroin49. Tilsvarende undersøgelser fra begyndelsen af 1990’erne i Pakistan foreslog, at for at producere brun heroin, det sædvanlige forhold indberettet fra illegale laboratorieoperatører gik der kun 6 kg opium til 1 kilogram heroin.
Traditionelt, skete forarbejdningen af opium til heroin i Afghanistans nabolande, især Pakistan, Iran og Tyrkiet, med meget få heroin produktionsfaciliteter beliggende i Afghanistan. De seneste år har imidlertid oplevet en stigning i antallet af laboratorier, der flyttes opstrøms langs smuglerruter og Afghanistan er nu i sig selv en vigtig central ikke bare for opiumsproduktionen, men også for dens konvertering. Omdannelse af opium til heroin og morfin kræver store mængder af kemiske prækursorer særligt eddikesyreanhydrid (AA). AA er hverken fremstilles i Afghanistan og har heller ikke noget lovlige formål i landet.
Stigningen i opiumsproduktionen i Afghanistan var fra 185 tons i 2001 til 6.100 tons i 2006. I 2007 producerede Afghanistan 8.200 tons opium, der tegner sig for 93 procent af illegale globale opiatproduktion. Heroin og opiumspriserne er opdelt i Grade A og B med Grade A er generelt eksportkvalitet og klasse B for hjemmemarkedet. Regionale varianter af priserne afspejler forskelle i tilgængeligheden, efterspørgsel på markedet, nem levering og geografisk placering. Klasse A opiumspriser i Pakistan steg fra Rs. 17.545 [$ 220] pr kg i juni 2006 til Rs. 19.065 [$ 240] pr kg i juni 2007, mens klasse A heroin faldt fra Rs. 190.901 til 188.674 i juni 2007. Hvis man antager et gennemsnit på $ 250 per kg for opium, ville de 8.000 tons opium produceret i Afghanistan i 2008 have en salgsværdi på runde 2 milliarder dollars.
UNDCP har jævnligt indsamlet opiumslandmandspriser over hele landet. Priserne på denne tid af året er som regel lav fordi forhandlerne forsøger at sælge ud af det foregående års lagre for at have tilstrækkelig plads til den kommende høst. Beregninger baseret på disse priser, afslører, at i 1999, året for Afghanistans rekordhøst, udgjorde den potentielle indkomst for afghanske landmænd fra salg af opium US $ 183 mio. I 2000 udgjorde indtægterne 91 millioner dollars. Alternativt, under de gennemsnitlige årlige indberettede opiumspriser fra de største opiumsbasarer, kunne den gennemsnitlige årlige indkomst have været næsten dobbelt så høj og nåede næsten US $ 180 millioner om året i løbet af 1994-2000 perioden. Opium steg omkring ti gange mellem 2000 og 2002. Givet med en produktion på 3.422 tons opium og en gennemsnitlig opium pris (vægtet efter produktion) på $ 350 per kilogram, kunne bruttoindtægten til afghanske landmænd have udgjort til 1,2 milliarder kroner eller i gennemsnit, $ 6000 per landmand. Selv med mulighed for en eventuel stigning i den gennemsnitlige indkomst for ufaglært arbejdskraft til omkring 1,4 dollar per dag eller 500 dollar om året, vil opium landmændenes gennemsnitlige indkomst have svaret til omkring 12 gange den gennemsnitlige indkomst for ufaglært arbejdskraft.
Samlede indtægter fra opiater handel ud af Afghanistan til nabolandene kunne godt have oversteget 1 milliarder dollar i 2000 med en betydelig margin. Overskud på op til 1.700 millioner dollar kunne have været teoretisk muligt. For mange år i 1990’erne, gik denne form for indkomst i krigsherrernes kasser, der primært brugte det til at finansiere deres private militser, og til køb af våben, der skulle importeres.
Fattigdom er den mest almindelige begrundelse fra landmændene til at dyrke valmuer (29 procent). Andre udækkede økonomiske behov, herunder “muligheden for at opnå et lån” (16 procent) og “høje bryllupsomkostninger” (13 procent) er andre hyppigt citeret årsager til at dyrke valmuer. Dog skal det bemærkes, at de vigtigste opiumsproducerende regioner er de forholdsvis velhavende syd, som er udstyret med overlegen jordbundsforhold i forhold til resten af landet og giver således mulighed for at dyrke en række andre afgrøder, i stedet for opiumsvalmuen.
Oversat fra engelsk af JK/BF
Originalartiklen findes online her: http://www.globalsecurity.org/military/world/afghanistan/drugs-market.htm