Ikke kategoriseret

BF har mistet Eva Juncker – BF’s mangeårige koordinator !

  Det er med stor sorg at jeg må meddele at vi har mistet foreningens mangeårige sikre midtpunkt og siden 2001 koordinator Eva Juncker – der også var mit livs lys og min […]

 

Det er med stor sorg at jeg må meddele at vi har mistet foreningens mangeårige sikre midtpunkt og siden 2001 koordinator Eva Juncker – der også var mit livs lys og min trofaste samlever gennem 35 lykkelige år – og siden den 30.6.18 også min elskede hustru.

Eva var desværre de senere år tiltagende plaget af flere alvorlige lidelser og har også haft mange smerter – men hun beklagede sig aldrig – og utallige har haft glæde af Evas indsats – med kærlig hjælp og masser af gode og sikre råd og og støtte til at finde bopæl, arbejde eller andre vigtige ting, som var vanskelige at sikre en udsat stofbruger uden formue eller fast arbejde.

Eva har støttet mig 100% fra første dag, hvor jeg kom hjem fra mit allerførste besøg i BF – det var i juni 1996 efter jeg for nyligt havde talt med vores enestående læge Edgar Dahlin, der fortalte hvordan han havde lovet at holde oplæg, om hvordan han havde mange i metadon vedligeholdelsesbehandling, på en konferencedag på færgen Sjælland, der den gang lå ved kaj lige op til Langebro.

Jeg blev selvfølgelig nysgerrig og opsøgte BF på Nørrebrogade 20 – et hyggeligt sted med et stort spise- og mødebord – 2 computere der dog ikke fungerede – og en enkelt ansat – angiveligt en eks-bruger som koordinator. Vedkommende var ikke særligt interesseret i nye medlemmer, specielt ikke hvis de som jeg kom med ønsker om ændringer og nye tiltag.

Hun afviste prompte at BF skulle købe et modem som vi skulle bruge for at komme på Internettet og få mailadresse og hjemmeside – “Den slags er der ikke brug for”!

– Men Eva og mange andre støttede mig i mine tanker om udvikling, så jeg startede med at komme der hver eneste dag – og så tog jeg bare mit eget modem med – og satte liv i de 2 computere og printeren der også fandtes – og sammen med mig dukkede en gruppe venner også stille og roligt op, mest fordi jeg talte meget begejstret om, hvordan vi kunne udvikle BF til vores egen interesseorganisation, med vores eget dagligt åbne værested.

Koordinatoren må have følt sig presset – for lige pludselig blev hun bare borte – så hvad skulle vi nu stille op?

Fortsættes når jeg får lidt bedre tid.

Lige nu er det vores intention at tage afsked med vores allesammens Eva – kærlig af natur og effktiv i sit virke – er her bare ikke længere – men Eva og vi fortjner allesammen at give Eva en festlig og mindeværdig afsked.

Det vil  vi gøre tirsdag den 27.11. kl. 16-?

Hvor alle de der har lyst og syntes de vil deltage i denne fuldstændigt enestående fejring  – er hjerteligt velkomne på foreningsns nye adresse:

Lygten 11. 1. sal.

2400 København NV.

Tlf. 34 12 01 50.

Åbent på alle hverdage kl. 12 – 20.

Kom og hils på og oplev de fuldstændigt fantastiske lokaler –

Med bedste hilsener

Jørgen Kjær – formand (i al beskedenhed)