Forsiden

Mindedag for Stofbrugere – søndag den 21. juli 2013.

Mindestenen for stofbrugere

Mindestenen for stofbrugere

I år faldt den Internationale “Mindedag for Stofbrugere” søndag den 21. juli.

– og Mindeceremonien blev afholdt for 10. gang –

– vi mødtes som sædvanligt ved Mindestedet for Stofbrug-ere, i byhaven på Halmtorvet, lige ud for Eskildsgade.

I år var der tre engagerede talere:

Årets internationale taler var Dirk Schäffer fra Deutsche AIDS-Hilfe e.V. · Berlin, der talte om hvorfor mindedagen blev startet tilbage i 1990’erne

Efter Dirk talte filosof Michael Jourdan – der tog udgangspunkt i skadereduktion – der bestemt ikke er nogen ny opfindelse – lynafledere er skadereduktion – men dem der opfandt og opsatte den slags blev bestemt ikke modtaget venligt af det omgivende samfund – de blev i stedet betragtet med stor skepsis og vrede – lyn og torden var naturens orden og den slags skulle man ikke sådan bare komme og ændre på – Michaels tale var både interesant og morsom og indeholdt flere politiske betragtninger – og den vil findes her når Michael lige har fået den gjort den klar til publicering –

Heidi Uldahl der er forkvinde for det relativt nystartede PårørendeNetværk AntiStigma –

Ind i mellem talerne optrådte BF’s musikere Mikkel, Ørn og Klaus der spillede et antal numre – og det lykkedes dem at få lavet gevaldigt larm i gaden.

– som afslutning på mindeceremonien sang vi som alle de foregående ti mindedage: “Altid frejdig når du går” – som fællessang – det lød lidt som om vi hver især sang vores egen version og ordsproget; “Hver fugl synger med sit eget næb” blev virkeligt aktualiseret – og det lød mere sjældent end det plejer – men det blev en mindeværdig 10. mindedag hvor vejret var med os som det nu har været det 9 ud af 10 gange og det er da en statistik som vi kan være godt tilfredse med 😉

BrugerForeningen bød på varm kaffe og kolde vand og øl og nogle dejlige cookies.

Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag – i selskab med andre der syntes det er forfærdeligt at der stadig dør så mange af overdoser – I år var der plantet 280 farverige blomster på plænen bag mindestenen – der på smuk men også dramatisk vis illustrerede at der døde 280 mennesker af overdoser i 2011 – det er det seneste statistiske årstal som politiet oplyser.

Vi håber naturligvis alle at der vil være færre dødsfald og blomster på plænen når vi mødes i 2014.

Med legaliseringen af fixerum den 1.7. 2012 og opstart af de mobile fixerum 10 måneder tidligere, og opstart af fixerum i Sundhedsrummet er der rigtig god grund til at antage at overdosisdødsfaldene bliver betragteligt reduceret – og om en god uges tid åbner det permanente stofindtagelsesrum “Skyen” i Mændenes hjem – der vil det som noget nyt også være muligt at ryge stofferne i et særligt rygerum – alt i alt et rigtigt fornuftigt projekt – med det helt rigtige formå – at redde liv og hjælpe stofbrugerne videre i behandling hvis det er det som de ønsker.

STOR tak til Københavns sundhedspolitikere og til regeringen for legaliseringen og afsættelse af budgetter til driften af stofindtagelsesrum i Danmark.

Med de varmeste sommerhilsener

Jørgen Kjær/formand

BrugerForeningen

——————————————————————————————————————————

BrugerForeningen har rundet 19 år!

Den 1.11. fejrede over 130 feststemte gæster BF’s 19 års fødselsdag!

– Rapperduoen “Raske Penge & TopGunn” fremførte deres superhit “Baghave” og
overlæge Christian Hvidt motiverede årets “BrugerVen” hæderspris der i år gik til
“Fixelancen” – formand Frank Hvam og initiativtager Michael Lodberg Olsen
modtog prisen sammen med Jane Haunstrup og Emil Kiørboe..





  1. Raske Penge & TopGunn leverede charmerende topunderholdning med deres nyeste hit “Baghave”
  2. Frank Hvam, Michael Lodberg Olsen, Jane Hanunstrup & Emil Kiørboe modtager Årets BrugerVen pris.
  3. Frank fortæller hvordan han som beboer blev involveret i projektet med Fixelancen
  4. Og gæsterne jublede over den morsomme forklaring
  5. Maleriet med den smukke skæve kat er en gave fra foreningen TT og malet af Karunka/SÅGAR til gaden

Tusind tak for gaverne og til alle der deltog i festen og dermed medvirkede til at gøre dagen særdeles mindeværdig!