Skadesreduktion

Kanylebussens funktion

Kanylebussens funktion er meget mere end at dele rene kanyler ud, der er en masse sociale aspekter i jobbet, som vi ikke havde drømt om.
Af Michael Sørensen og Claus Burlin, ambulancebehandlere i Københavns Brandvæsen.
Vi bliver sgu da filmet af politiet, når vi står ved bussen, så de kan knalde os, når vi går rundt om gadehjørnet,” lod nogle af de første kommentarer fra stofmisbrugerne i Skelbækgade. Skepsis og uro prægede den første uge på Kanylebussen, men efterhånden som stofmisbrugerne fandt ud af hvem vi var, og at vi ikke var myndighedernes forlængede arm og moralens vogtere, blev vi accepteret efterhånden som vi har lært de forskellige misbrugere at kende, har vi fået opbygget et tillidsforhold, som vi ikke kender på samme måde i ambulancetjenesten. I ambulancetjenesten har vi kun ganske kort tid med patienterne, på Kanylebussen møder vi dem derimod hver dag. vi har mulighed for at følge dem på tæt hold, i deres op og nedture, vi hører om livet på gaden som narkoprostitueret, om problemerne med politiet, socialrådgivere, læger, kommunen og familien, som de fleste af Kanylebussens “kunder” har raget sig uklar med. Alt i alt, en masse sociale aspekter som vi ikke havde drømt om, at vi skulle blive involveret i.

Dårlige nåle
Siden ordningen startede 1. juni er der blevet uddelt ca. 300500 rene kanyler dagligt. I starten gik det lidt trægt, men efterhånden som bussens funktion og tilstedeværelse rygtes, er mange flere kommet til. Vi har fået særdeles positive tilbagemeldinger fra stofmisbrugerne, som mener det er et godt initiativ, kommunen har taget. Efter den første uge fik vi allerede en del reklamationer over nålenes kvalitet.
Mange stofmisbrugere fik simpelthen flænset deres vener. vi gjorde brandvæsnet opmærksom på problemet, og de lovede med det samme at underrette stadslægen. Der kom lidt løse tilbagemeldinger, bl.a. fik vi det indtryk, at de nåle, der var bestilt, skulle bruges først, og det drejede sig om flere tusinde. En anden tilbagemelding var, at vi skulle registrere serienumrene på det parti nåle, som var defekte, en ganske håbløs opgave. Stadslægen besøgte Kanylebussen i uge 30 og fik ved den lejlighed bl.a. en snak med stofmisbrugerne om problemet og lovede, at der ville blive gjort noget ved sagen så hurtigt som muligt. ved redaktionens slutning er det stadigvæk de dårlige nåle, der udleveres.

Arbejdstider Vi kører med to) turnusplaner af fire uger. Den ene turnusplan er kun Kanylebus, i den anden indgår en pvogn i planen. vi arbejder hver anden weekend, og arbejdstiderne er tre dage fra 9.45 til 18.15. De øvrige fire dage moder vi kl. 9.15 til 18.15. En af turnusugerne arbejder vi 7 dage i træk. Efter vores opfattelse en klar forringelse af vores tidligere arbejdstid. vi gjorde allerede fra starten af ordningen brandvæsnet opmærksom på, at det ville være fornuftigt, at vi var flere om opgaven, men man har tilsyneladende ikke taget vores henvendelse seriøst. vi er stadigvæk, i slutningen af juli, kun to mand om opgaven, og stadigvæk er det de samme arbejdstider, som da ordningen startede den 1. juni Københavns Brandvæsen vil godt profilere sig udadtil med nye tiltag, men den gamle patriark virker i visse henseender stadig noget gumpetung.

Engagement
Ideen med bussen var, at den først og fremmest skulle besættes med kolleger som var lettere skadet. Men efter vores opfattelse kræver arbejdet langt mere end en dårlig ryg eller en forstuvet finger. Hvis de kolleger, som melder sig til ordningen, ikke er i besiddelse af bare et minimum af engagement i stofmisbrugernes situation og forhold, så duer det ikke. Selvom der skal foretages flere justeringer, vi ønsker bl.a en telefon i bussen, så er det et særdeles godt initiativ, Københavns Brandvæsen har taget, og de sidste to måneder har da også vist, at brand og gamle ambulancefolk kan meget mere end at redde mennesker og slukke i ildebrande. Vi kan også løse arbejdsopgaver af mere social karakter.

  1. Now I’m like, well duh! Truly thankful for your help.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.