29 marts 2012
by Thomas Aaby Berdal,
På lørdag 31.3. 2012 afholdes der en demonstration til fordel for legalisering af narkotika. Det er Lars Andersen – poltimanden der i 2010 stoppede i politiet, da han ikke ville håndhæve forbuddet – der står bag. Lars Andersen har sidenhen overordnet gjort sig til bannerfører for en meget udstrakt frihedsgrad. Og har i den anledning lavet statements også for bl.a. ytringsfrihed.
Undertegnede har i mange år gået stærkt ind for en renovering af en forfejlet dansk narko-lovgivning. Af næsten principielle årsager, har vi herhjemme i mange år fastholdt en meget stringent indgangsvinkel til problematikkerne, hvor stofferne på det nærmest er blevet gjort til tabu. Forstået på den måde, at det har været udenfor diskussion, at disse kan ses som en potentiel medspiller overfor allerede afhængige.
Og jeg mangler at høre politikere komme med gode grunde for den nuværende lovgivning, udover slidte fraser som “at så giver vi op overfor stofferne”.
Lars Andersen skriver i sin pressemeddelelse om demonstrationen følgende: “Ca. halvdelen af alle indbrud herhjemme begås af narkomaner, der skal skaffe penge til narkotika, der i dag er unaturligt dyrt pga forbuddet, og mange af de sidste års bandeskyderier relaterer sig direkte til kriminelle banders kamp om det illegale marked. Så af samme grund som man hævede alkoholforbuddet i USA i 1933, bør man hæve det nuværende narkotikaforbud. Forbud af den art virker simpelthen stik imod hensigten.”
– Jeg er enig. Narkomanerne lever en kummerlig tilværelse, fordi de ikke kan få det stof de vil forbruge ad lovlig vej. De er dermed henvist til illegale markeder, styret af folk med få eller ingen skrupler. Narkomanen skal skaffe penge – og mange af dem – da stofferne dels i kraft af deres illegitimitet er vanvittig dyre, og dels kræver et større og større indtag, for at nå ønskede virkning. Metoderne er ofte prostitution, selv at deale eller på anden vis begå kriminalitet. Samtidig har narkomanerne ingen eller ringe mulighed for at vide hvilken kvalitet stofferne er i. Hvad de potentielt er blandet med – og i hvilke mængder de skal indtages. For de værst ramte, der lever på gader og stræder, er det ovenikøbet ofte under uhumske og uhygiejniske forhold at stoffet skal indtages. Med sygdom og død til følge.
Samtidig er vi med forbuddet med til at opretholde og underbygge et mere og mere kriminelt miljø.
Forsøg i andre lande
Jeg har ikke gået ind for en fuldstændig legalisering – og er stadig meget i tvivl. Det kommer jeg til lidt senere i teksten. Men jeg går ind for en meget mere vidtrækkende brug af lægeordineret narkotika til afhængige. Og ikke kun til de hårdest ramte (hvorfor vente med det der virker, indtil folk er næsten døde?) – men til alle afhængige. Og især heroinafhængige er det svært at se nogen grund til ikke at starte meget tidligere.
Heroin er et stof der er helt ekseptionelt vanedannende – og som de færreste uden hjælp slipper igen. Der er lavet utallige forsøg med lægeordineret heroin i andre lande, med stor succes. I de områder hvor forsøgene har kørt, har man kunne konstatere et væsentligt fald i kriminalitetsstatistikkerne – og et enormt stort fald i tilgangen af nye narkomaner. I forhold til det sidste, er det ikke helt udenfor rimelig antagelse, at incitamentet for at hjælpe til med at skabe nye narkomaner forsvinder, når de efterfølgende kan gå op til lægen/klinikken og få stoffet. Man har endvidere kunne konstatere, at de heroinafhængige har kunne genoptage et rimelig normalt liv. Og der er ret stor succes med helt at få dem afvænnet. Formentlig fordi den afhængige nu har overskud til igen at tage hånd om sit liv, når hver dag ikke er en kamp for næste fix.
Vi er nu i DK langt om længe gået i gang med forsøg med lægeordineret heroin. Og det er da en start. Men samtidig er det pudsigt at vi nærer så lidt tillid til de forsøg der allerede er foretaget i Europa, at vi ikke langt mere vidtrækkende starter op. Som jeg ser det, er det folks liv der er på spil.
Tvivl om legalisering
Når jeg er i tvivl om en fuldstændig legalisering af narkotika, skyldes det at brugen – heller ikke under lovlige former – af visse stoftyper, foranlediger aggressivitet. Og dermed kan man diskutere om en legalisering er offerløs. Som bl.a. Lars Andersen hævder.
Både amfetamin og kokain (og til dels hallucinogener som LSD og psilocybin) foranlediger aggressivitet (LSD og psilocybin dog primært psykoser og sindssyge). Og dermed kan konsekvenserne af brugen af disse blive uoverskuelige. Og det ikke kun for brugeren. Omvendt kan man naturligvis argumentere for at alkohol kan have samme effekt.
Absurd paradoks
Heroin er dog ét af de mindst farlige stoffer (men mest vanedannende) indtaget rent og i rette doser. Der er stort set ingen skadevirkninger på organer og væv. Chancen for, som resultat af heroin-indtagelse, aggressivitet, sindssygdom og psykoser er noget nær nul. Omvendt er det stof, som man behandler bl.a. heroinafhængige med, nemlig metadon, virkelig farligt og skadeligt for kroppen. Og især hér skinner de hellige principper igennem, når vi behandler syge mennesker med et stof der er farligere end det stof de egentlig bør have.
Man kan i hvertfald se på om man til at starte med, ikke bare skal udfase metadonen i denne sammenhæng – og så benytte heroin i stedet.
Kilder
Jeg har skrevet ovenstående med skud fra hoften. Og det er ikke en videskabelig tekst. Der findes dog utrolig meget på nettet om dette område.
Google away! Du kan f.eks. starte hér:http://www.s1006108.tdchweb.dk/subpage.php3?article=1484&toppic=kategori2&language=dk eller hér:https://www.brugerforeningen.dk/bf.nsf/pagesdk/D322FD695655FB54C12578AE0075EDBA?OpenDocument&K=G%E6steskribenter&S=DK