Forsiden, Historical documents, Nyheder, Pressemeddelelser

BrugerForeningen fejrede sin 24. årsdag, fredag den 3.11. 2017 med en hyggelig reception.

  Fredag den 3.11. mødte en feststemt skare af gode venner op for at fejre BF’s 24 års fødselsdag –  – hvor vi også havde fornøjelsen at kunne overrække; Den […]

 

Fredag den 3.11. mødte en feststemt skare af gode venner op for at fejre BF’s 24 års fødselsdag – 

– hvor vi også havde fornøjelsen at kunne overrække;

Den 22. “Årets BrugerVen” hæderspris til en virkelig usædvanlig vellidt ildsjæl, der ikke alene er elsket og højt respekteret af brugere, men også blandt øvrige ildsjæle og fagfolk ud over hele landet.

2017-11-03 16.27.29

BF’s 2. prismodtager anno 1997, stifter og formand for Projekt Udenfor Preben Brandt holdt en humoristisk, venskabelig og indsigtsfuld motivationstale om hvorfor hædersprisen i 2017 netop i år skulle overrrækkes til Klavs Lauritzen fra Peronnen Nykøbing Falster.

 

2017-11-02 17.27.10

– Klavs Lauritzen mangeårig formand for foreningen og værestedet “Perronen” i Nykøbing Falster – der  stolt, taknemmelig og ydmyg modtog årets “BrugerVen” hæderspris – nummer 22 i rækken af hæderværdige prismodtagere

– og Klavs kvitterede med en herlig takketale – hvor han undrende spurgte til: “Hvordan i alverden har i fundet frem til at lige netop jeg skulle modtage Jeres fine hæderspris”?

Og det kunne Jørgen godt redegøre for: “Vi har mødt dig utallige gange især på Brugernes Bazar og vi besøgte også værestedet “Perronen” første gang i 2008 og igen under aktivistgruppens teambuildingtur i august 2015 – og her fortalte flere af værestedets brugere hvordan deres “Reserve-Far” og daglige leder og formand af foreningen der driver værestedet, både var hjertevarm og kærlig og virkelig en ildsjæl, der aldrig sagde nej men heller aldrig lod sig afvise med et “nej” -“Så det var såmænd ikke så svært endda kære Klavs – frivilligt arbejdende formænd og ildsjæle af din særlige kaliber, hænger altså ikke ligefrem på træerne, så vi måtte altså helt ud til hvor Danmark bliver forlænget med hængebroer – og da vi så havde passeret to og endt meget tæt på egne der i nutid kaldes “Udkants-Danmark” der lå “Perronen” tæt på havnen og der fandtes du – så sådan hænger det sammen kære Klavs” 😉

2017-11-02 17.42.44

Klavs: “Tak for hæderen kære venner”
2017-11-02 16.59.01

Vi kunne også alle sammen glæde os over at høre Sophia Ziegler Nohr der har en usædvanlig smuk sangstemme – der sammen med hendes dygtige guitarist Caspar underhold på bedste vis med 4 skønne sange.

2017-11-02 17.10.03

– og de to fortjente virkeligt de lange klapsalver fra de mange glade gæster der følte sig fremragende underholdt.

2017-11-02 16.09.12

og som altid når BF holder fødselsdag havde Eva og de øvrige flittige aktivister traditionen tro, dyppet store friske og super lækre jordbær i tre forskellige slags chokolade – som blev spist med stor vellyst.

2017-11-02 16.34.01

Og så blev der hygget og snakket på kryds og tværs af “Cremen af Danmarks Harm Reduction” – den ganske særlige liga af brugervenlige fagfolk og venner af foreningen – da vi startede var der samlet 7 BrugerVenner og inden vi sluttede var der 8 hæderværdige “BrugerVenner” Det er altid super hyggeligt når BF’s gode og trofaste venner møder op og fejrer BF

 

 

 

2017-11-02 16.51.52

To af BF’s allerbedste venner og samarbejdspartnere; Forkvinde for Brugernes Akademi Anja Plesner Bloch og stofbrugernes skytsengel og Gadejurist Nanna W. Gotfredsen

2017-11-02 16.46.19 2017-11-02 17.02.40

BF medlem Kim Kjærgaard Olsen modtager lidt kærlig pleje af en super omsorgsfuld BF aktivist Margit

 

2017-11-02 15.56.47

BF’s mangeårige gode venner Mogens og Jannie taler med tidligere BF aktivist Sven Rasmussen.

2017-11-02 16.39.34

BrugerVen anno 2013 Michael Jourdan, filosof og narkopolitisk ekspert og tidl. redaktør af fagbladet STOF taler med Klavs mens årets BrugerVen anno 2008 og Regionsformand og Sophie Hæstorp Andersen og Preben Brandt – der næsten dækkes af SF kandidat til Borgerrepræsentationen og tidl. formand for Vesterbro lokaludvalg, Thomas Warburg venter spændt på at høre om det mon bliver ham der skal modtage BrugerVen prisen for hans mangeårige støtte til brugersagen, herunder og blandt meget andet, heroinbehandling og fixerum på Vesterbro o.m.a. Helt til højre. Charlotte Olsen, Gadejuristens mangeårige “rygrad” socialrådgiver og frivillige-koordinator samt regnskabskyndig o.m.a,

2017-11-02 16.04.57

Og de flittige aktivister Margit og Winnie der også er næstformand, sørgede for at de lækre jordbær fik et ordentligt lag chokolade overtræk

2017-11-02 17.02.34

Gadejurist Nanna W. Gotfredsen – Årets Brugerven prismodtager anno 2006 lytter sammen med Jannie og Mogens fra Hotellet- til Prebens hyggelige tale om Klavs – Jannie og Mogens havde medbragt lækre sandwich fra Hotellet der blev linet op og serveret på dekorative stålfade i buffeten og en mindre rest blev kørt til Mændenes hjem hvor de hurtigt fik ben at gå på ud i natten

2017-11-02 16.05.26

Alice Højmose og Jannie – arbejder i samme ejendom – og bagved tv. findes hjemløse overlæge og leder af SundhedsTeam & RedLiv Henrik Thiesen og i midten RedLiv koordinator Marian Jørgensen

2017-11-02 16.14.37

Og i år blev rygning henvist til den frie luft i haven lige uden for Caféen – en virkelig praktisk løsning.

BF råder ikke i øjeblikket over tilstrækkelig plads til at fejre fødselsdagen i egne lokaler, men vi var så heldige at vi kunne låne cafén “Sundholm8” På Sundholmsvej 8 –

og MANGE TAK FOR DET til Sundholm8 –

  • og vi har allerede booket lokalet til den 24.12. så BF kan holde vores traditionsrige JULEAFTEN – så ingen behøver være jule-løs – men kan blot møde op på Shm

Tak til alle der mødte op og deltog med at gøre 24 årsdagen særdeles mindeværdig     uden Jer havde der jo ikke været nogen fest 😉 

Vi ses den 3.11. 2018 til BF’s 25 årsdag – og her bliver det forhåbentlig i egne lokaler i Kbh. NV.

Og det bliver et brag af en fest – og en ny velfortjent “BrugerVen” – det kan vi godt allerede love 

Kærlig hilsen

Jørgen Kjær –