Artikler

“A Drug War Carol”

Af Jørgen Kjær USA har altid været toneangivende i krigen mod narko. Når der i tales om nul-tolerence, mere kontrol og hårdere straffe til såvel forhandlere som brugere, så er […]

Af Jørgen Kjær

USA har altid været toneangivende i krigen mod narko. Når der i tales om nul-tolerence, mere kontrol og hårdere straffe til såvel forhandlere som brugere, så er det den amerikansk inspirerede ”zero-tolerence” linie, som er slået igennem også i Danmark

At det er tilfældet og hvordan det hele gik til, kan man på underholdende vis forvisse sig om ved at læse luksus tegneseriehæftet ”A Drug War Carol” af Susan W. Wells og Scott Bieser, et meget vellykket forsøg på at formidle den amerikanske version af ”War on Drugs” i let tilgængelig form.

Baseret på seriøse kilder og med en omskrivning af det velkendte Dickens juleeventyr, fortælles historien om hvordan det var før stofferne blev forbudt, hvordan de nu illegale stoffer blev forbudt, først i USA siden over hele kloden med internationale konventioner og sidst men ikke mindst hvilke konsekvenser det internationale forbud har haft.

Hovedfiguren i historien er en nutidig drugczar, som fra starten er rigtig ’hardliner’, men som efterhånden, som han bliver klogere gør sig en række selvransagelser. Både menneskeskæbner, hans forgænger navnkundige Harry Anslinger og en velinformeret ånd belærer ham – men slutningen af eventyret skal vi ikke røbe her.

Det er en svær opgave, som Wells og Bieser har givet sig i lag med, men de er sluppet rigtig godt fra opgaven. På 64 sider formår de at fortælle den spændende narko-historie så spændende og medrivende, så man ikke kan slippe bogen før den sidste side er læst. Og hvis man vil læse mere er der bagerst masser af læseråd, henvisninger og kildeangivelser.

Publikationen findes også online: www.adrugwarcarol.com

Bogen kan købes for ca. 11 engelske pund online via Amazon.com:

http://www.amazon.co.uk/Drug-War-Carol-Susan-Wells/dp/0974381403/ref=sr_1_1?ie=UTF8&s=books&qid=1280440962&sr=8-1

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.