Forsiden, Nyheder

Barselsvikariat som socialfaglig koordinator søges til en spændende og alsidig arbejdsplads

Barselsvikariat som socialfaglig koordinator til en spændende og alsidig arbejdsplads BrugerForeningen For Aktive Stofbrugere søger en kollega ansat i et barselsvikariat pr. 1 marts 2023 til januar 2024. Ansættelsen er […]
Barselsvikariat som socialfaglig koordinator til en spændende og alsidig arbejdsplads

BrugerForeningen For Aktive Stofbrugere søger en kollega ansat i et barselsvikariat pr. 1 marts 2023 til januar 2024. Ansættelsen er 20 Timer om ugen og arbejdstiden er fleksibel.

Foreningen holder til på lygten 11, 1, 2400 København NV, hvor en del af arbejdet vil forekomme, dog må andre arbejdssteder forventes i forbindelse med mødeaktiviteter, konferencer mm.

BrugerForeningen er en brugerstyret interesseorganisation for stofbrugeres rettigheder og agerer talerør, frirum og værested for tidligere og nuværende stofbrugere. Foreningen afholder ugentligt forskelligartede aktiviteter og tiltag, såsom fælles middag, frijobsarbejde og møder med relevante aktører.

Arbejdsopgaver omfatter blandt andet:
– Understøtte bestyrelsen og brugerne i foreningens drift.
– Administrativt arbejde, som dækker over udarbejdelse af udviklingsplaner, afrapportering, budget, samt dokumentation.
– Myndighedsopgaver – samtale, bisidder støtte, kontakt til relevante instanser mm.
– Understøtte BF´s politiske indsats, aktiviteter og initiativer og udviklingen heraf.

OBS: Erfaring indenfor alt ovenstående er ikke en forudsætning. Hvis du har erfaring og interesse indenfor et eller flere af punkterne, så tøv ikke med at ansøge.

Du er, vigtigst af alt:
Åbensindet, nysgerrig og nuanceret. Du interesserer dig for at arbejde med at forbedre vilkårene for mennesker med et stofbrug og har en generel interesse og erfaring indenfor det sociale område og kendskab til mennesker, som lever i udsatte positioner og skadesreduktion. Du er omsorgsfuld, empatisk og har en oprigtig interesse i det enkelte menneske.

Kontakt:
Ansøgninger samt spørgsmål til stillingen bedes sendes til:
nadjale@brugerforeningen.dk
eller
dj@brugerforeningen.dk

Du er også velkommen til at give et kald på:
TLF. 26890110

Vi glæder os til at høre fra dig snarest muligt.

Ansættelsessamtaler afholdes fra uge 4

BrugerForeningen for aktive stofbrugere