Forsiden, Nyheder

Karen Groos er gået bort

Det er med stor bedrøvelse jeg må meddele, at vores allesammens søde, kloge og trofaste Karen er ikke blandt os længere. Efter længere tids sygdom tabte Karen den 24.02.2020 kampen til […]

Det er med stor bedrøvelse jeg må meddele, at vores allesammens søde, kloge og trofaste Karen er ikke blandt os længere. Efter længere tids sygdom tabte Karen den 24.02.2020 kampen til cancer.

Karen Groos blev i 2006 forkvinde for LFHN (Landsforeningen For Human Narkobehandling) efter Povl Thyge og var det til foreningens ophør i april 2013. I 2001 hvor BF flyttede til lokalerne i Korsgade 30.3. fik Karen og landsforeningen sit eget kontor og det brugte hun flittigt, hver eneste uge i alle årene, indtil Socialforvaltningen bad BF fraflytte i maj 2017, idet de angiveligt selv skulle anvende lokalerne (der dog stadig står tomme)

Karen var måske nok petit af statur, men en enestående iderig og energisk kæmpe blandt ildsjæle og i alle årene var hun en trofast støtte for os alle og måske især for de der havde et særligt behov for et empatisk og tålmodigt lyttende øre. Karen var virkelig energisk og hun stillede altid op for os og var også altid god for nogle kloge og velmente råd, det være sig til BFs medlemmer og pårørende landsforeningens gæster. Det var sjældent hun nåede at hænge overtøjet, inden hun var i gang med at løse andres problemer og sørge for at hjælpe med gode råd om rettigheder ift. behandling på kommunens institutioner, stoffri behandling og hvor hun ellers kunne henvise til.

Karen deltog altid omkring foreningens mærkedage – hvor hun og BFs mangeårige koordinator Eva, altid oprettede kommandocentral i køkkenet. De to skimmede sammen og i god tid forinden, samtlige tilbudsaviser, med henblik på at frembringe en nærmest fyrstelig buffet (til ganske få penge) baseret på Nettos, Faktas og andre supermarkeders ugentlige tilbud.

Karen blev bisat torsdag den 5.3.2020 fra en fuldt optaget Greve kirke, hvor præsten i sin fremragende prædiken nævnte mange af Karens særlige kvaliteter – omsorgsfuld og empati, nysgerrig idealist, klog og kulturbevidst – der altid var der for alle andre, men kun meget sjældent tog sig god tid til sig selv..

Efter den kirkelige handling hilste vi en sidste gang på Karens smukke blomsterdekorerede kiste, der nu var anbragt i rustvognen, inviterede Karens søn Henrik til kaffebord på Korporalskroen i Greve. Her samledes familie og gode venner, og en lille delegation på 5 m/k fra BrugerForeningen – som var særdeles glade for at være inviteret til bisættelsen og muligheden for at vise Karen vores sidste ære og mødes med Karens hyggelige familie.

Når snakken gik omkring Karen blev der anvendt mange berettigede superlativer

Karen var meget glad for sine faste ugentlige onsdags-vandringer med det faste hold af kultiverede vandringsmænd- og kvinder – der gennem alle årene nok sammen fik spadseret hundreder, om ikke tusindvis af kilometer.

Karen besøgte og havde naturligvis partoutkort til samtlige museer i byen og når de præsenterede deres nye udstillinger, mødte Karen trofast op og på Nationalmuseet var hun tæt på at være fast inventar.

Vi vil altid savne Karens gode humør – og Karen som den solstråle vi oplevede hende som, når hun kom ind af døren – kommer vi ikke til at opleve igen – men vi vil for altid bevare Karen i vores hjerter.

 

 

Kære Karen er sovet stille ind.