Forsiden, Nyheder

Karen Groos er efter længere tids sygdom sovet stille ind – click her.

Det er med stor bedrøvelse jeg må meddele, at vores allesammens søde, kloge og trofaste Karen er ikke blandt os mere. Efter længere tids sygdom tabte Karen den 24.02.2020 kampen til cancer.

Kære Karen er sovet stille ind.

Karen Groos var elsket af alle der kendte hende, blev forkvinde for LFHN (Landsforeningen For Human Narkobehandling) efter Povl Thyge Petersen i juni 2006 mæt af dage sov stille ind og var det indtil foreningens ophør i april 2013. I 2001 hvor BF flyttede til lokalerne i Korsgade 30.3. fik Karen og landsforeningen sit eget kontor i BF og det brugte hun flittigt, hver eneste uge i samtlige år, indtil Socialforvaltningen bad BF fraflytte lokalerne i maj 2017, idet de angiveligt selv skulle anvende dem. De står dog stadig tomme i april 2020.

Karen var måske nok petit af statur, men en enestående kæmpe blandt ildsjæle og i alle årene var hun en altid smilende, empatisk og trofast støtte for os alle og måske især for de, der havde et særligt behov for et tålmodigt lyttende øre.
Karen var virkelig energisk og hun stillede altid op for os med en munter bemærkning på læben. Og Karen var også altid god for nogle kloge og velmente råd, det være sig til BFs medlemmer, pårørende-landsforeningens gæster eller folk som hun bare mødte på gaden eller kom i snak med i S-toget til- og fra Greve hvor hun boede i mange år.

Det var også sjældent at Karen nåede at og stillee taasken hænge overtøjet i foreningen, inden hun allerede var i gang med at løse alle andres problemer – og hjælpe dem med gode råd om rettigheder ift. behandling på kommunens institutioner, stoffri behandling og hvor hun ellers kunne henvise til. Karen virkede bredt og vidste en masse ting og hun var heller ikke bange for at spørge de mange mennesker, som hun kendte eller vidste var ansat de rette steder, eller for at søge efter de rette svar på Internet.

Karen deltog altid før, under og efter foreningens årlige mærkedage – hvor hun og BFs mangeårige koordinator Eva Juncker, gerne oprettede deres særlige kommandocentral i køkkenet hvor de to sammen og i god tid forinden skimmede, samtlige tilbudsaviser, med henblik på f.eks. at frembringe en nærmest fyrstelig buffet (til ganske få penge) baseret på Nettos, Faktas og INCOs eller de andre supermarkeders ugentlige tilbud.

Karen deltog også hvert eneste år den 21.7. på den internationale Mindedag for stofbrugere – Karen mistede i 2001 hendes elskede datter Helle til AIDS – så den dag betød også virkeligt noget personligt for Karen.

Når der blev talt om Karen var det aaltid positivt og der blev anvendt mange berettigede superlativer.

Karen havde mange interesser og var især meget glad for sine ugentlige onsdags-vandringer, med det samme faste hold af ældre kultiverede vandringsmænd- og kvinder – der gennem alle årene nok sammen fik spadseret hundreder, om ikke tusindvis af kilometer når de besøgte museer, slotte, parker og mindesmærker og andre interessante kulturperler.

Karen besøgte, og naturligvis med partoutkort til, samtlige museer i byen og når de hver især fejrede fernisering eller præsenterede nye udstillinger, mødte Karen trofast op og på Nationalmuseet og i årevis var hun tæt på at være fast inventar.

Karen blev bisat torsdag den 5.3.2020 fra en godt og vel optaget Greve kirke, hvor præsten i sin fremragende prædiken nævnte mange af Karens særlige kvaliteter – omsorgsfuld og empatisk, nysgerrig idealist, klog og kulturbevidst der altid var der for alle andre, men kun meget sjældent tog sig god tid til sig selv.

Efter den kirkelige handling hilste vi en sidste gang på Karens smukke blomsterdekorerede kiste, der nu var anbragt i rustvognen, inviterede Karens søn Henrik til kaffebord på Korporalskroen i Greve. Her samledes familie og gode venner og gamle kolleger, samt en lille delegation på 5 m/k aktivister og bestyrelse fra BrugerForeningen – der hver især var særdeles glade for at være inviteret til bisættelsen og for muligheden for at kunne vise Karen vores sidste ære og ikke mindst mødes med Karens hyggelige familie.

Vi vil altid savne Karens kloge og vidende væsen saamt altid gode humør – og Karen var som den lysende solstråle som vi oplevede hende som, når hun kom ind af døren. Det kommer vi desværre aldrig til at opleve igen.

Men vi vil for altid bevare Karen i vores hjerter.