Artikler

Hollands udviklingsminister Toespraak Koenders tale om skadebegrænsning

http://www.minbuza.nl/nl/actueel/speeches,2009/01/Speech-Koenders-Hamr-Reduction.html

Toespraak Koenders conferentie skadebegrænsning (EN)
Gesproken woord geldt – 30-01-2009 | Hotel Krasnapolsky, Amsterdam | Toespraak
Koenders – Minister voor udviklingssamarbejde

Mine damer og herrer,

Det var sidste år i Mexico, i løbet af World Aids-konferencen, at jeg foreslog at afholde denne konference. Det er en stor glæde og ære at vi kunne byde jer velkommen her i Amsterdam for at drøfte et meget vigtigt emne. Skadebegrænsningstjenester kræver efter min mening meget mere politisk opmærksomhed. Det kræver mod og en stor indsats for at sige det højt på den internationale dagsorden. Det er et afgørende element i kampen mod aids. Det handler om frigørelse. Det handler om en bedre balance mellem den offentlige sikkerhed og sundhedspolitik.

Desværre tillod min tidsplan mig ikke at deltage tidligere. Jeg undskylder. I går og i morges var jeg nødt til at deltage i Development Council i Prag. Udviklingssamarbejde omfatter som bekendt en lang række emner og områder, der alle kræver særlig opmærksomhed, tid og energi. Blandt de spørgsmål, jeg diskuterede med mine kolleger i Prag var virkningerne af den finansielle krise på udviklingslandene og millennium udviklingsmålene.

Jeg er meget glad for at komme her lige før I vender hovedet hjemover med resultatet af dette ekspertmøde. Jeg forstår, at det har været en produktiv konference. Du har set på skadesreduktion og de opgaver, som de forskellige aktører: civilsamfundet, tjenesteudbydere, regeringer, og donor-organer. Du har konkluderet, at du kan opnå bedre resultater ved at arbejde konstruktivt sammen og diskutere disse spørgsmål mere åbent. Og du har ikke sidevendte intensiveres praktiske, politiske eller etiske dilemmaer. Mit job er at støtte dig i din indsats og til at se, hvor vores samlede ressourcer kan rettes mest effektivt.

Jeg vil gerne se større støtte til skadebegrænsningsprogrammer. Derfor er denne konference. Skadebegrænsning er en effektiv metode – de beviser, har længe været tilgængelige. Men der ikke bliver gjort nok for at omsætte det til praksis. Skadebegrænsningstjenester omfatter politik, strategier og programmer til formål at mindske de sundhedsmæssige risici ved brug af narkotika. Når alt kommer til alt er en verden helt fri af narkotika en utopi.

Forebyggelse er en primær målsætning i hollandsk narkopolitik. Vi gør alt for at forhindre unge i at bruge narkotika. Men vi er også realistiske. Der vil altid være nogle, der eksperimenterer og ender med at blive afhængige. Vi tilbyder de mennesker, professionel behandling i vores offentlige sundhedssystem. Men hvor behandling ikke er vellykket, forsøger vi at begrænse de skader, som brugerne selv og for samfundet som helhed. Sundhed, sikkerhed og sociale konsekvenser er nødt til at være i balance uden naivitet.

I Nederlandene begyndte vi at give metadon som en Substitutionsbehandling tilbage i 1960’erne. Fra 1970’erne og frem, en række lokale myndigheder begyndt at oprette drop-in centre. Programmer for udveksling af nåle blev etableret i begyndelsen af firserne. Siden 2000 har domstole været i stand til at sende kriminelle narkomaner i behandling. Og i særlige tilfælde, i form af en retssag, kan vores læger ordinere heroin til patienter med en uhelbredelig afhængighed.

Nederlandene har en forholdsvis stor pulje af viden og erfaring, når det kommer til skadebegrænsningsprogrammer. Vores tilgang er helt sikkert ikke ideel – og åben for diskussion – men i modsætning til hvad der ofte hævdes, har vores land et af de laveste antal problematiske brugere af hårde stoffer i Den Europæiske Union. Og antallet af hiv-smittede i denne gruppe er faldet fra 180 nye diagnoser i 2002 til kun 30 i 2005. Det er fald på ikke mindre end 600%. Dette beviser, at under gode forhold kan den pragmatiske tilgang være effektiv. Jeg er udmærket klar over der ikke er nogen one size-fits-all. Men efter min opfattelse besvarer disse tal kritikere af skadebegrænsning bedre end noget andet argument.

Den pragmatiske tilgang, som vi har udviklet i Holland kom ikke midt om natten. Som i andre dele af verden, begyndte skadesreduktion initiativer her på græsrodsniveau. De blev oprettet af stofbrugere, deres familier og venner, uformelle plejere og aktivister. Folk, der startede med at udlevere rene nåle fra køkkenskabene. Mennesker, der nægtede at acceptere den stigmatisering, som stofbrugere normalt støder på. Folk, der i sidste ende overtalte et flertal af medlemmer af det nederlandske parlament, at status quo ikke kunne opretholdes.

Det er sådan at den pragmatiske tilgang bredte sig ud i landet. Den er baseret på simple grundholdninger: stofmisbrug er (sandsynligvis) først og fremmest en sygdom. Først da vi havde accepteret dette faktum kunne vi gennemføre en række foranstaltninger, der kombineres for at skabe en mere værdig tilværelse for dem, der, uanset af hvilken grund var blevet narkomaner. Først da kunne vores system adressere det samlede plejebehov af stofbrugere. Først da kunne vi sikre, at lovgivningen ikke hindrede, men gav lettere adgang til sundhedsydelser. Først derefter kunne stofbrugere opfattes ikke som problemet, men som en del af løsningen.

Jeg vil gerne understrege dette sidste punkt. Stofbrugere skal inddrages i de beslutninger, der vedrører dem. Blev jeg mindet om dette under mit nylige arbejder besøg i Vietnam. Der hørte jeg de hjerteskærende historier om kvinder, der blev afvist af deres familier og venner, fordi de havde fået HIV. På grund af deres narkotikavane, måtte de leve et usikkert liv i udkanten af samfundet, konstant i frygt for misbrug og chikane af politiet. De havde ingen til at henvende sig til for beskyttelse, støtte eller vejledning. Indtil med hjælp fra en hollandsk NGO (lægeudvalget Nederlandene Vietnam) begyndte de at organisere sig og blev bemyndiget til at kæmpe for deres rettigheder og behov. De vedtog navnet »Cactus Blomst« for deres grupper. Ved at arbejde sammen og med meget lidt støtte fra NGO, har de fleste været i stand til at tage kontrol over deres liv. De har forhandlet adgang til sundhedspleje og mange er nu engageret i produktiv beskæftigelse.

Den Cactus Blomst grupper illustrere, at den aktive inddragelse af stofbrugere i udformningen og gennemførelsen af programmer er en betingelse for succes. Du har hørt andre eksempler under konferencen. »Intet om os uden os” er et af principperne for engagement og det med rette. Dette princip er også en forudsætning i vores forsøg på at neutralisere de kræfter af stigmatisering og diskrimination.

Mine damer og herrer,

Den pragmatiske tilgang, som vi forsvarer, er baseret på værdighed for den enkelte. Det er helt i tråd med de synspunkter, som FN’s generalsekretær om 2008’s internationale dag mod narkotikamisbrug. Han sagde: “Som vi markere 60-året for verdenserklæringen om menneskerettigheder, jeg (…) at opfordre medlemsstaterne til at sikre, at mennesker, der kæmper med stofmisbrug skal gives lige adgang til sundhedsydelser og sociale ydelser. Ingen bør blive stigmatiseret eller diskrimineret på grund af deres afhængighed af narkotika. “

I Nederlandene, hævder vi ikke at have monopol på sandheden. Men vi har lært på den hårde måde, hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Baseret på denne erfaring, tror vi at vi har fundet frem til metoder, der kan vise sig nyttige for andre. Derfor er vi ivrige efter at dele vores viden og erfaring på dette område. Ved at holde denne konference f.eks. Men også ved at køre programmer i fængslerne i Rusland og Centralasien. Vi gør dette på bilateralt plan, ligesom den nylige aftale vi og Australien har indgået med den vietnamesiske regering om at etablere deres skadebegrænsningstjeneste programmet. Og vi gør det via ngo’er.

Men vi er meget bevidste om, at der et presserende behov for yderligere samarbejde og handling. For at nå millennium udviklingsmålene inden 2015. Men også at nå målet verden sat sig for 2010 til at sikre universel adgang til hiv-forebyggelse, behandling, pleje og støtte. Hver af os har et ansvar for at gøre vores allerbedste for at nå dette mål. Det er ikke nok bare at erkende problemet. Så jeg er glad for at se, at der i denne konference, er fremsat forslag, der vil bidrage til et bedre samarbejde, dataindsamling og overvågning af vores fælles fremskridt. Retningslinjerne for handling i en udviklingssammenhæng er fastsat i Accra Agenda for Action. At Agenda definerer roller og ansvar for alle de forskellige parter.

Jeg er glad for, at EU nu har indsat skadebegrænsning som en forebyggelse af hiv instrument i sin narkotikastrategi op til 2012. I juli 2007 har EU Horisontale Narkotikagruppe fremsat forskellige anbefalinger. Skadebegrænsningstjenester interventioner er også støttet af en række af EU’s naboer. I foråret 2007, repræsentanter for EU-medlemsstater og nabolande underskrevet en erklæring i Bremen forpligter dem til fælles tiltag for at øge adgangen til hiv-forebyggelse. I sidste weekend meddelte Det Hvide Hus, at den nye præsident vil ophæve føderalt forbud mod sprøjtebytteordninger programmer. Vi ser frem til at arbejde konstruktivt sammen med USA på den internationale scene.

Mine damer og herrer,

Jeg vil gerne slutte med at forsikre Dem om, at Holland ser det som sin mission at holde skadebegrænsningstjenester på den internationale politiske dagsorden og til at støtte sin oversættelse til konkret handling. Denne konference har fremsat nogle interessante forslag. Nederlandene er ivrige efter at blive inddraget udarbejde og gennemføre dem.

Vi vil også fremsætte vores holdning klart på de kommende forhandlinger i Kommissionens Narkotikakommission til marts og på den særlige samling i FN’s Generalforsamling om narkotika i juni. Vi sigter mod intet mindre end at sikre optagelse af skadesreduktion i den politiske erklæring, som medlemsstaterne afgør international narkotikapolitik. Vi vil gøre det samme, når vi i 2010, æren at lede UNAIDS bestyrelsen tilfalder Nederlandene. Du kan regne med det.

Inden jeg slutter, vil jeg gerne opfordre dig:

· til at fortsætte dit rådgivningsarbejde på vegne af disse grupper, hvis de grundlæggende rettigheder systematisk overtrædes;

· til fortsat at bekæmpe stigmatisering og diskrimination, der stopper narkotikabrugere i at få adgang til afgørende sundhedstjenester;

· at arbejde sammen om at revidere lovgivningen, hvor det er nødvendigt; sammen med medlemmer af parlamentet, tjenesteudbydere, civilsamfundet, regeringer og donorer fra hele verden, og endelig

· at forbedre dataindsamlingen, så vi kan udnytte vores ressourcer mere effektivt, hvor behovet er størst.

Jeg vil gerne takke Dem igen for at komme til Amsterdam. Jeg vil også gerne udvide min tak til Storbritannien, Australien, Tyskland, UNODC, Open Society Institute og Aidsfonds for at gøre denne konference mulig. Og jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed over for mit eget personale for at tilrettelægge denne begivenhed.

Tak